0 In Familie

Tak. Den ER feset ind, Gud!

Jeg drømte helt vildt i nat og min drøm var smækfyldt med symbolik.

Jeg drømte, at jeg var på en togrejse sammen med mine voksne døtre. Vi kørte gennem et fjernt, koldt og uvejsomt land, som nordnorge eller grønland.

Vi kom til en station, toget stoppede, jeg troede det var vores destination, så jeg stod af – men så opdagede jeg, at pigerne ikke var stået af med mig. De kørte videre.

Nå?

Jamen, så måtte jeg jo lige kontakte dem og sige, at de enten måtte komme tilbage efter mig eller vente på mig, ved næste station. Så jeg åbnede min taske, for at tage min telefon og ringe dem op. Og så opdagede jeg, at begge piger – mærkeligt nok – havde lagt deres mobiltelefon ned i min taske.

Jeg kunne ikke ringe til dem, for de havde ikke deres telefoner!

Så fulgte en masse rodede “klip”. Jeg var på stationen og løb rundt, for at få løst problemet. Jeg forsøgte også at ringe til Kaj, for at få ham til at kontakte pigerne – men han kunne jo heller ikke ringe til dem.

Han kunne ikke hjælpe mig!

Så var der pludselig en masse andre problemer i drømmen – min mobiltelefon var ved at løbe tør for strøm.

Jeg var i panik, fordi der var noget, der var ved at rinde ud… strømmen på min mobil?

Tiden?

Og hele tiden, var det så underligt, at pigerne ikke bare kom tilbage af sig selv? Hvorfor gjorde de ikke det? Om ikke andet, så for at hente deres mobiltelefoner?

Toget var kørt. Jeg var stået af.

Mine piger fortsatte rejsen uden mig … og de havde tilsyneladende ikke brug for, at have mig med?!

Pyyyh – problemerne var ikke løst, da Kajs vækkeur vækkede mig – alligevel var jeg helt lettet over at vågne.

OK – I get the point.

Mine børn drager ud og jeg skal ikke med.

Den er feset ind, Gud!  (Eller hvem det er, der taler til mig i mine drømme …)

Og nu er der 5 dage til min sidstfødte rejser til Filippinerne.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
TREK’en i skammekrogen

I aftes var jeg til Strib Vinter Festival.Jeg havde glæde mig længe, til at høre Maggi Rilley. Da hun trådte ind på scenen syntes jeg nu mest hun lignede en...

Close