0 Udgivet i Gravel biking

Tak for info

Jeg fik ny information under min graveltur i går.

Jeg hørte, at Skrillingegaarden er blevet solgt og at den nye lodsejer IKKE vil have vi cykler på hans grund. Der går ellers en grusvej hen over ejendommens jord, forbi hans gårdsplads, om bag staldbygningerne og videre derfra ud i kommunal natur. Den vej har vi cyklet hen over på grusvejs-cykler lige siden jeg begyndte at cykle grus-veje i 2001.

Nu holder lodsejeren i sin Landrover og stopper folk, der cykler forbi og siger, de ikke må være der.

Ok?

Tak for info, siger jeg bare!

Jeg ønsker IKKE at cykle steder, hvor jeg risikerer at møde vrede lodsejere! Jeg går – og cykler – (som bekendt) en bue uden om vredladne mennesker (jeg er altid bange for, de trækker mig med til bunds).

Jeg mindes i den forbindelse en katastrofal vintercup-afdeling for mange, mange år siden, hvor arrangørerne ikke havde fået tilladelserne på plads. Lodsejerne var rasende. Spændte snore ud over vejen, for at spærre vintercupperne adgang. En fik konfiskeret sin cykel, mens han hentede en post. Pia og jeg blev stoppet og blev spurgt, hvem der var ansvarlige for det her? Det var virkelig ubehageligt og jeg kan huske, vi bare skyndte os at cykle hjem til startområdet, uden at lede efter flere poster.

Jeg skrev om det i blogsindlægget “Et hold-up i skoven“. Det er mere end 15 år siden og det er heldigvis aldrig sket igen. Vi respekterer altid skraverede områder på vintercup-kortet, hvor vi ikke har tilladelse til at cykle – bare vi ved det.

Mandag morgen.

Jeg arbejder på at omstille mig til vintertid.

Gik tidligt til køjs i aftes og vågnede kl. 04.30 og var færdig med at sove. Nu har jeg lavet morgen-yoga, blogget og drukket vand. Om 10 min. ringer Kajs vækkeur og uge 44 – og den første dag i november 2021 – kan tages i brug.

I dag skal være en endnu god dag! Det har jeg besluttet mig for 🙂

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar