Tankeflugt

Aaaajjjj, hvor jeg kedede mig til spinning i aften! Dødtræt efter en travl arbejdsdag. IKKE om jeg gad træde en pind.

I stedet lod jeg tankerne flyve.

Jeg betragtede bjergene på storskærmen foran mig. Flotte, flotte bjerge. Grønne og frodige . Ikke snefyldte …. som Andesbjerge …. jeg kom til at tænke på den bog, jeg lige har læst, om flystyrtet og Rugbydrengene der overlevede i 72 dage, fordi de åd deres døde kammerater. Tænk at være så fast besluttet på at overleve under de mest umulige forhold, at man skærer bøffer ud af sin bedste ven.

Mine øjne bevægede sig hen over de trampende cyklister foran mig (Jeg hørte ikke hvad spinningsinstruktøren sagde). I stedet funderede jeg over, hvor mange kilo KØD der sad der foran mig. Hvor længe ville man overleve på det, hvis man strandede i Andesbjergene? Tag nu Børge der foran mig – ham ville man i hvert fald ikke overleve længe på, den magre pind! Derover, derimod …. et par gode bøffer – jow, jow. Og der … masser og masser af fedt .. fedt er vigtigt.

FOR FANDEN DA, HELLE!! Hvad er det for nogen tanker?!

Det er sgu nok fordi jeg har haft migræne i dag. Det kan man godt blive lidt mærkelig oven i hovedet af.

Til gengæld er der gået et helt kvarter – vupti – Heeey, jeg har fri og må gå hjem! 45 minutters obligatorisk spinning og 20 minutters “übertanz”. Det sidste bliver uden mig.

Jeg klikker ud af pedalerne og lusker i bad.

Hjem og slappe af – ahhhh, det skal gøre godt. Det er fredag i morgen og jeg skal tidligt op at svømme.

Man må jo holde sig i form.