2 In Spinning

Tanker i et spinningslokale

Jeg kørte den første spinningstime i mit nye motionscenter i torsdags. Det gik fint (selvom klamperne under mine cykelsko ikke passer til pedalerne … hmmm.. det må jeg få løst).

Vi var 10 på holdet. Lokalet var lille. Udluftningen var fin. Jeg kendte de fleste. Det var hyggeligt.

Med på holdet var også en ældre mand – en pensionist.

Han er en mand, der har haft en betydning i mit liv – og han ved det ikke!

Han kan ikke huske mig, det er jeg 100% sikker på.

Han hilser ikke på mig og hvis jeg gav mig til kende, tvivler jeg på, han ville ane hvem jeg var.

Jeg var ikke sådan en slags barn, lærerne husker i 40 år. Jeg lavede ikke ballade. Jeg sagde ikke særlig meget. Jeg var hverken specielt dum eller klog. Men jeg var der altid og jeg lyttede.

Og jeg husker.

Han var min biologilærer.

Det var ham der første gang fortalte mig om Pavlovs hunde og adfærdspsykologien (tvivler på det var pensum. Det har nok bare været bonusinfo). Jeg kan huske, hvor i klasseværelset, jeg sad: I vinduesrækken, tredje bord nede, yderst.

Hvis jeg drejede hovedet kunne jeg se skolegården og Strib Kirke.

Hans time var sidste time før frokost. Jeg var altid sulten i den time – sulten, ligesom Pavlovs hunde.

Og jeg kan stadig huske det indre billede jeg havde af de savlende hunde. Det fascinerende mig.

Jeg kan også huske at væggene i klasselokalet var køleskabsblå … Der lugtede af prut og svedige ostemadder.

Sådan kan det man har hørt en tilfældig onsdag formiddag midt i 1970’erne pludseligt dukke op i hovedet på én, i et svedigt spinningslokale, næsten 40 år senere.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Pollyanna
    6. oktober 2013 at

    Aj du skal da give dig til kende. Jeg er selv lærer og bliver da enormt glad, når nogle af mine gamle elever kan huske mig. Det allerbedste er, hvis de afslører et eller andet specielt de husker en for(heldigvis har jeg kun været ude for, at det var noget positivt 😉 )

  • Reply
    Helle
    6. oktober 2013 at

    Tja – jeg kunne jo prøve. Det er bare så PINLIGT, når de ikke kan huske hvem man er.

  • Skriv et svar

    Read more:
    En tur op ad Munkebjerg

    I formiddags fik jeg en lille smag på én af de ting, jeg er gået glip af denne sommer: En cykeltur op ad Munkebjergbakken. (Og se - det er jo...

    Close