5 In Uddannelse

Tanker om Afvikling

Jeg læser til eksamen og det handler om Afvikling. Når jeg skal eksamineres, skal jeg huske at tale om Afvikling set fra virksomhedens side og i et HR-perspektiv. Det skal jeg nok finde ud af.

Men lige nu, mens jeg læser, kan jeg ikke lade være med at mærke Afvikling set fra medarbejderens vinkel, nok fordi det er der jeg personligt befinder mig lige nu. Jeg er afviklet begrundet af virksomhedens egne forhold, som det hedder med fagets ord.

Det får mig til at tænke på en ting. Den anden dag på skolen, havde jeg og et par af mine arbejdsløse (det er de ikke alle sammen) medkursister en længere snak med en af de andre deltagere. Hun var ked af det.

Hun var “ved at brække sig” over ikke at have noget arbejde. Hun kedede sig. Hun følte sig isoleret. Hun synes ikke hun var noget værd.

Hun var ved at gå ned med flaget.

Da jeg kørte hjem, tænkte jeg meget over, hvor synd det var for hende og over at sådan oplever jeg ikke min ledighed.  Det kan måske ændre sig? Men sådan er det ikke, lige nu.

Jeg keder mig aldrig. Jeg er ikke spor isoleret. Jeg har en indholdsrig hverdag, fuld af aktiviteter jeg selv har valgt. Jeg går i seng hver aften og tænker: ”Jeg har fridag i morgen!”.

Jeg vil selvfølgelig gerne have et arbejde, for jeg skal jo tjene penge. Men jeg har ikke brug for et arbejde, for at leve.

Jeg kan leve uden, at have et erhvervsarbejde.

DET er en meeeega tryghed, at mærke at mit liv skabes i mig selv og ikke via mit erhvervsarbejde.

Min mor var offentligt ansat tjenestemand i sit næsten 50 år lange arbejdsliv. En ”tjenestemand”, det er sådan nogen der fandtes engang – de kunne ikke fyres!!.  Men de kunne forflyttes eller ”degraderes” efter forgodtbefindende og det oplevede min mor. Derfor sagde min mor altid: ”Man skal ikke gøre sit arbejde til sit LIV – for så kan de jo tage dit LIV fra dig!”.

Det synes jeg, der er noget om …

Hvis jeg vandt 20 millioner i lotto i morgen, så ville jeg IKKE sende min næste ansøgning, som bliver min halvfjerdsindstyvende!

Ville DU fortsætte dit erhvervsarbejde, hvis du vandt 20 millioner i morgen??

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Fru E
    27. februar 2011 at

    Hvis jeg vandt 20 millioner i morgen ville jeg forsætte mig arbejdsliv. Jeg er netop kommet med på en af de største projekter i virksomheden til dato og det er super spændende, udfordrende og også lidt skræmmende. Så jo, jeg ville forsætte.

    Desværre ændrer vores situation sig herhjemme om en måned, hvor min mand så (so far) står uden job. Det er på ingen måde en situation han ønsker eller har lyst til, så vi håber begge, at han hurtigt finder noget andet.

    Hvor længe har du været ledig?

  • Reply
    Septemberliv
    27. februar 2011 at

    Hvis jeg vandt 20 millioner i morgen, ville jeg sige mit job op! Jeg er ikke glad for det jeg har, men er for meget livrem og seler typen til at bare sige op.
    Jeg ville finde et job på 20-25 timer. Sådan et job, man glæder sig til at komme op til. Jeg ville nemlig ikke kunne skippe arbejdslivet totalt, for det giver altså et eller andet.

    For 15 år siden var jeg arbejdsløs i ½ år efter endt barsel og forældreorlov og der var jeg ved at gå ned med flaget. For jeg trængte så forfærdeligt til noget at rive i efter 1½ år med barn og bleskift og meget lidt voksenkontakt.

    Men at vinde 20 millioner kræver nok, at en LOTTO kupon udfyldes først … 😉

  • Reply
    Nina
    27. februar 2011 at

    Jeg har for mange år siden – i 80’erne – været arbejdsløs i månedvis lige efter endt uddannelse. Det var næsten håbløst at finde arbejde, og jeg kan godt sætte mig ind i hvor nedtrykt man kan blive. Jeg blev SÅ deprimeret og mit selvværd lå under gulvbrædderne. Der er stor forskel på hvordan det føles alt afhængigt af hvor man befinder sig i sit liv. Hvis jeg blev arbejdsløs i dag ville jeg helt sikkert blive ked af det, men jeg tror ikke at jeg ville lade det “gå ind” og påvirke mit selvværd på samme måde, med mindre at det er en fyring baseret på personlige kompetencer. For nu er jeg så gammel, at jeg VED at livet er andet end arbejde. Mit arbejde har fyldt VILDT meget i mit liv, jeg har ELSKET mit arbejde, men tænker nu hvor jeg er i 50’erne at der er andre værdier som jeg sætter højere. Familien og de nære relationer er supervigtige, og vi er så heldige at vi lever i et samfund, hvor du kan kaste dig over alle mulige interesser – og du behøver ikke at sulte. Hvis jeg blev arbejdsløs ville jeg kaste mig over Folkeuniversitetet, mere strik-design, flere cykelture……. hvis jeg får tid – for der skal vist nok rigtig meget bureaukrati – regler om ansøgninger osv. hvis dagpengene skal i hus. Så hvis jeg vandt 20 mill. ville jeg alligevel tøve med at droppe jobbet – måske gå lidt ned i tid 🙂

  • Reply
    Helle
    27. februar 2011 at

    Fru E – jeg har været uden erhvervsarbejde i 6 måneder. Jeg synes de er fløjet af sted.

    Nina – jeg tror du har ret i, at det handler meget om, hvor man er i sit liv. Da jeg var yngre forsøgte jeg at søge både bekræftelse og tryghed via et erhvervsarbejde. Det var ikke let – for i mit fag har der aldrig været synderlige meget tryghed at hente i det private erhvervsliv.

    Hvis JEG vandt 20 millioner, ville jeg melde mig ud af systemet. Takke for deres interesse for, hvor mange jobs jeg havde søgt siden sidst, men melde mig ud på ubestemt tid! Så ville jeg betale den sidste gæld i mit lille hus og give mit til at læse retorik på universitetet. Hmmmm – måske skulle man starte med at begynde at spille lotto?

  • Reply
    Ria
    28. februar 2011 at

    Svaret er kort og enkelt: Nej! Jeg ville sige op med det samme.

    Men jeg ville ønske, jeg kunne finde et andet deltidsarbejde, der virkelig interesserede mig, og hvor lønnen jo pludselig ikke var spor vigtig. Ah… Ja, måske man skulle begynde at spille Lotto?

  • Skriv et svar

    Read more:
    Flot ser det ud

    Heldigvis, at det ikke gik værre for Team Rynkeby Trekanten, som blev ramt af en lastbil i forgårs. En MEGA forskrækkelse og 2 ryttere en tur på skadestuen - men...

    Close