0 In Mad

Tanker om sødt …

I avisen læser jeg den her tankevækkende artikel.

Bagefter tænker jeg på historien, hørt i min egen familie. En bedstemor suser fortravlet hjem fra en strandtur (barnebarnet er på ferie). Der er ikke noget aftensmad i køleskabet, så bedstemor løber i kiosken, hvor det eneste hun kan få er en pulvertomatsuppe.

Den køber hun.

Hjemme bedyrer barnebarnet, at hun IKKE kan li’ tomatsuppe! Ærgerligt, ærgerligt …

Og bedstemor må da også i sit stille sind indrømme, at den her pulversuppe smager hæsligt. Så hvad gør hun? Hun beslutter sig for at tilføje en spiseskefuld sukker.

Så sker der det, at hun taber sukkerskålen ned i pulversuppen! Ups – hun redder hvad reddes kan, siger ikke noget til nogen og serverer suppen.

Og hvad sker der så mere? Jo – umme-numme-num – “DEN HER tomatsuppe, kan jeg godt li!“, siger barnebarnet, som guffer suppen (indeholdende en halv sukkerskål) i sig. Bedstemor tænker sit … 🙁

På Filippinerne så jeg det her reklameskilt. Jeg og en amerikansk turist stod og tog billeder af skiltet. Han må have tænkt det samme som mig: Får man ikke bare lyst til at give sit barn den her dåsefisk?? Så hun kan blive lige så lækker – og sund? – som filippiner barnet på reklameskiltet ?!?!?

fedfilitoes800px

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar