3 In Ham og så mig

Telepati

Jeg cyklede direkte på posthuset, efter arbejde i dag. Jeg havde 24 breve, der skulle sendes – invitationer til en fætter-kusinefest, som jeg er med til at arrangere.

Jeg rakte de 24 breve til den rare dame bag skranken. Og hvad gjorde hun? Stak mig 24 frimærker tilbage over skranken! Vær’s’go’ og slik!

Æææææææv, jeg troede det var hendes arbejde.

Her i byen er posthuset iøvrigt flyttet ind i Kvickly (hvilket jeg kom i tanke om, da jeg stod ved det lukkede posthus ved banegården). Og så kunne jeg jo passende handle ind til aftensmaden dér. Efter kort overvejelse, kylede jeg en pakke frikadellefars i kurven og cyklede hjem.

Jeg gik i gang med dellerne.

Kl. 16.30 træder Kaj ind ad døren. Han stopper op midt i døren – stirrer forskrækket på min frikadelle fars og udbryder oprørt:

“Hvad laver du?!?!?!”
“Øh … Frikadeller”,
svarede jeg undrende.
“Naaaj!! Jeg har drømt om frikadeller hele eftermiddagen!”.

Sikke da et sammentræf. Det må være telepati 🙂

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Ria
    11. august 2009 at

    Ja, servicen på posthuset er ikke, hvad den har været 😉 Jeg kan også godt huske dengang, DE satte frimærkerne på! Det var dengang…

    Og det med frikadellerne viser bare, at I passer rigtig godt sammen 😉

  • Reply
    Leo
    11. august 2009 at

    De selvklæbende frimærker kommer til efteråret, ca. 20 år efter de lande vi ellers sammenligner os med… ;o)

  • Reply
    Merete
    12. august 2009 at

    Her i byen har de nu aldrig været ansat som “slikkere” på posthuset – og da slet ikke når det drejer sig om 24 frimærker. Så nej… servicen er ikke blevet ringere.
    Men føj – håber at frikadellerne tog den dårlige smag 🙂

  • Læg en kommentar