0 In Helbredet

Tid til healing

Dag 3 efter cykelstyrt.

Jeg har præcis så mange smerter, som man lovede mig, jeg ville få. Fredag eftermiddag kom jeg ud af min seng. Lørdag var jeg oppe at gå lidt rundt, hver time. Og kom i bad, for første gang siden i tirsdags.

Jeg er SÅ glad for min elevationsseng, som jeg købte for den erstatning, jeg fik for det første brækkede kraveben. Den gør at jeg kan ændre stilling i min slagne krop og hjælper mig op på sengekanten, når jeg skal op at stå. For en i helvede, hvor gør det ondt at rejse sig! Kaj lukker soveværelsesvinduet. Han er bange for rækkehusnaboerne skal tro han tæver mig, sådan hyler og jamrer jeg mig.

Og han føler med mig, for han har selv haft trykkede ribben et par gange, efter MTB stunt.

Når pillerne virker laver jeg sengeøvelser – blød og lindrende pilates. Hip roll. Spine rotation. Soft stretch. Sover i tabel top (takket være elevationssengen).

Og jeg ruster mig med tålmodighed og en accept af tingenes tilstand. Emilie har allerede købt de sidste julegaver for mig. Min arbejdsplads klarer sig uden mig.

Carpe diem – jeg giver min slagne krop det den har brug for lige nu: Tid til healing.

PS binge watchede 12 afsnit af The Crown på Netflix i går.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar