Der bliver nok en tilvænningsperiode, nu hvor jeg ikke længere bor alene.
F.eks. skal jeg vænne mig til, at selvom JEG ved, at JEG ikke har sat opvaskemaskinen i gang, så kan det godt være, at HAN har. Og så skal jeg være vågen, så JEG ikke sætter snavset opvask ned oveni det HAN lige har vasket.
Så er det godt de små sedler er opfundet … 🙂
Den her seddel minder mig iøvrigt om en ordveksling jeg engang overhørte, mellem min venindes 10-årige søn og dennes kammerat.
Kammeraten (som boede genbo til min veninde og hendes søn) var på besøg og ud af vinduet kunne han se, at hans forældre var gået hjemmefra, havde låst døren og derfor sat en gul seddel på døren, med besked om, hvor de var gået hen.
En besked på døren. I denne 10-årige drengs mund, kom den sætning til at lyde sådan her:
“Hov – mine forældre har sat en sms på døren”
2 Kommentarer
Lone Bech
27. januar 2009 atJa, og tro mig Nordmanden skal også vænne sig til at være hjemme igen. Det kan jeg godt huske efter alle mine ture til Dallas. Martin sagde engang spøgefuldt til mig at nu skulle jeg ikke bare begynde at bestemme, når jeg ikke ellers var der til daglig!!! Men hvor er det dejligt at være hjemme igen.
Helle
28. januar 2009 atJa – tilpasningen, den går nok begge veje 🙂