0 In Bakker

Toscana fortræningstur

Vækketuret ringede tidligt denne lørdag. Jeg skulle med til Hedensted, hvor jeg deltog i en 100-kilometers tur, der skulle fungere som fortræning og ryste-sammen-tur til efterårets Toscanatur.

Cannondale var smurt og klargjort. Hun knager ikke mere og selv havde jeg holdt cykelfri siden tirsdag.

Kun 11 deltagere var med og vi kørte samlet rundt på turen. Rigtig god stemning og godt humør hele vejen rundt.

Jeg æææælsker at komme ud og se nogle nye veje på min cykel. Denne rute skuffede heller ikke. Fede bakker, smukke veje, udsigter, landsbyidyl.

Desværre fik vi regnvejr sidst på turen. Det gav 6 stk. punkteringer i vores lille 11-mandsgruppe. Så bliver man lidt kold af at vente. Ak ja. Man mindes med længsel de varme sommerdage i maj og håber på sommervejret snart kommer tilbage.

Med dagens 100 kilometer, rundede jeg 2850 kørte kilometer i år. Nu står den på hvile og restitution resten af dagen.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Flot foldeud-fyr

Halløjsa!? Hvad er det for en flot fotomodel, jeg ser i lokalavisen i dag :-)

Close