Irene fortalte mig en sjov historie.
Hun (min cykelveninde) er jo anæstesisygeplejerske og kollega til den kirurg, som opererede mit højre kraveben sidste år. (Faktisk var det Irene, der satte mig i forbindelse med kirurgen, da vi kunne se kravebensbruddet udviklede sig kompliceret, fordi hun mente han var den bedste til at fixe det.)
Efter sommerferien havde hun fortalt min kirurg, at jeg nu også havde brækket det venstre kraveben.
Kirurgen reagerede sådan her:
Han gik hen til væggen, og dunkede sin pande ind i den, i lutter græmmelse!
Irene grinede: “Du hørte godt, jeg sagde det venstre, ikke?”, spurgte hun sin kollega.
“Jow!”, havde han svaret. “Ellers var jeg blevet tosset!!”
1 Comment
FruE
25. september 2011 atFantastisk 🙂 Godt han bekymrer sig som sine patienter….