0 In Motionscykelløb

Tour Retour

I dag: Tour Retour, motionscykelløb ved Kerteminde.

Jeg skulle køre for “Bevæg dig for livet – Riders”. Starten gik i dejligt vejr fra Munkebo Idrætscenter lidt over 10.

Riders havde 2 grupper med. AP, Stig og jeg skulle køre den langsommeste, Kaj, Jacob og Joanna tog den hurtige.

Mens hurtig-gruppen blev 12 deltagere på deres tur, så fik vi kun 2 deltagere med. Tour Retour er ikke noget særligt stort løb. Kun omkring 200 var forhåndstilmeldte.

Vores 2 deltagere var til gengæld helt nye på cyklerne og dermed for alvor målgruppen for Riders. Begge kørte motionscykelløb for første gang og ingen af dem havde nogensinde cyklet så langt som 63 kilometer før.

Turen gik rigtig fint. Det var virkelig en smuk rute og SÅ dejlig at køre, i det skønne vejr.

Snart cyklede vi ind mod Kerteminde med de røde hustage.

Stemningen var rigtig god og snakken gik lystigt. Og når man er spritny på cykel og ikke har kørt 63 kilometer før, så er man udfordret nok – men der var rigtig godt opbakning i gruppen.

Bagefter var der roser til Riderne. “Jeg var ikke komme rundt uden jer!”. “Jeg har fået mod på mere, hvor er der flere cykelløb?”. “Tak for en fed tur!”.

Ja – så har vi jo gjort vores arbejde godt. Formålet med ‘Bevæg dig for livet – Riders’ er jo, at vise folk glæden ved at bevæge sig på cykel, sammen med andre og forhåbentlig give dem lyst til at melde sig ind i en motionscykelklub under DGI. Jeg tror i hvert fald jeg får hilst på vores 2 deltagere igen til Hjertedametouren.

Mens hurtiggruppen sprang hastighedsrammerne og kunne cykle meget hurtigere end forventet, så kom vores gruppe rundt med 23,5 i snit og det var indenfor den aftalte ramme og dermed helt som det skulle være.

AP, Kaj og jeg fejrede en god dag på cyklerne med en stor is, inden turen gik hjem ad.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Nikoline overmander en røver …

Sikke dog en dramatisk historie, Nikoline fortalte mig her til aften. Hun har haft en dramatisk arbejdsdag: Hun har været oppe at slås med en butikstyv! Eller, måske skulle man...

Close