1 In Motionscykelløb

Tour de vestfyn med “Bevæg dig for livet Riders”

I dag var der Tour de Vestfyn og jeg skulle ud at cykle.

Jeg havde sagt ja til at cykle for “Bevæg dig for livet Riders” sammen med 4 andre Ridere. Vi var 2 på 75 kilometers ruten og 2 på 50 kilometers ruten – sidstnævnte var jeg på.

Når man stiller op, ved man jo aldrig hvor mange der vil cykle med. Konceptet er, at alle der har lyst til at blive en del af en gruppe er velkomne til at slutte sig til os. Rideren er en slags turleder, der sikrer at gruppen holder sammen og kommer rundt i den aftalte hastighed. “Bevæg dig for livet Rider” er et cykelfællesskab, alle kan slutte sig til, når de kommer til et motionscykelløb, hvor Riders er til stede.

Tanken er, at folk der ikke normalt cykler i gruppe, melder sig ind i en forening eller i hvert fald tager mere ud til motionscykelløb – sådan, for fællesskabets skyld. Det er for at give folk oplevelsen af et cykelfællesskab.

Ved Tour de Vestfyn i dag var interessen stor (ikke mindst da Anders Peter mødte op med sin fan-skare. Den er stor). 19 deltagere cyklede med i drengenes 75-kilometers gruppe.

11 ville med Trine og mig ud på 50.

Og det gik superfint i vores gruppe. Jeg dannede bagtrop. Trine lagde sig oppe foran. Og så sker der jo tit det, at gruppedeltagerne træder i karakter og byder ind til fællesskabet med det, de nu er gode til. Én havde f.eks. et organ, der kunne råbe hele Vestfyn op. “FORFRA!!!”, “HULLER!!”, råbte han. Det blev hans job.

En anden var god til at cykle ned og trække dem op, der evt. kom til at hænge i modvinden. Han havde god opmærksomhed rettet mod bagtroppen.

På de sidste bakker, fik en deltager krampe og lod gruppen køre videre. Trine og jeg måtte køre resten af gruppen op, de var kørt i forvejen og vi kunne jo ikke have, gruppen kom hjem uden deres “Ridere”. Trine lagde sig ned i bøjlerne og sparkede til cyklen. Mig ind på hjul – pyyyhhhhh, så fik man saft-suse-mig også pulsen op, ind mod opløbsstrækningen.

Jeg slog PR på vej op ad Brændeskovbakken i Trines baghjul!

Ind mod mål fortsatte spurt-stemningen og nogen gav det sidste de havde i sig, ind over målstregen.

Det var en god tur. Vi havde det hyggeligt. Folk var glade og positive. Der var en god stemning.

Bag efter hyggesnak og “tak for turen” og lidt evaluering af, hvordan det var gået på bakkerne.

Jeg vil betegne dagen som en succes. Min gruppe gennemførte de 50 kilometer med 24 i snit.

Og tænk sig – solen skinnede over Tour de Vestfyn i dag. Hvor heldig har man lov til at være?

Det blev mit 8. Tour de Vestfyn og første gang på 50-kilometers ruten.

Jeg sidder i skrivende stund og prøver at overtale Kaj til en dukkert ved Svenstrup før aftensmaden. Han synes ikke, han gider …

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Anders Peter
    13. august 2017 at

    Ha ha, fan-skare ligefrem😂

  • Skriv et svar

    Read more:
    To ting, der fylder på en onsdag

    En ny dag hos Grafiskekurser.dk "truer". Jeg lærer så meget, at jeg er helt tyk i hovedet, når jeg kommer hjem om aftenen. Og så er jeg målløs over trafikken...

    Close