5 In Tour de Paris

Træningssamling med Dini Tours

Dagens træningssamling med Dini Tours blev den sidste jeg når at være med på, inden vi cykler til Paris i uge 29. Dagen gik fint. Vi cyklede ca. 100 km og havde godt med bakker på, bla. Munkebjergbakken.

Jeg oplevede dog det ret ubehagelig, at jeg gik godt gammeldags sukkerkold sidst på turen. Derfor skar jeg simpelthen de sidste bakker af (heldigvis var jeg på hjemmebane og kunne finde vejen hjem til startstedet, hvor Gitte ventede med frokost ca. kl. 14.30) og da jeg steg af cyklen havde jeg det rigtig skidt.

Jeg havde hjertebanken, var meget varm i hovedet. Lydene omkring mig var sådan helt underlige (som når man spiller lyden i fjernsynet langsomt) og jeg bevægede mig som en “astronaut” i slowmotion! Jeg synes ikke rigtig jeg kunne snakke (så jeg holdt min bøtte) og søgte egentlig bare ind til frokostbordet, hvor jeg fandt en liter cacaomælk, som jeg tømte ned i gabet.

Der gik faktisk næsten ½ time, før jeg fik det bedre. Det var en væmmelig oplevelse og en reminder om, at have noget med i lommerne. Det har jeg ikke haft i dag.

Fra morgenmaden kl. 6 (müsli) og indtil frokost kl. 14.30 (i hvilken periode jeg ellers cyklede 100 km) drak jeg 2 l. vand og spiste 1 banan, 2 kiks og 1 skive hvidt toastbrød klappet sammen om lidt nutella. Det har åbenbart ikke været nok.

Så ka’ hun lær’ det ka’ hun.

Når man har været der nede at vende, har man det skidt længe efter.

I øjeblikket er jeg ved at brække mig af, at cykle lange ture. Lady Tour på lørdag (100 km) skal bare overståes. Om 450 km har jeg cyklet 4000 km siden nytår og jeg er så træt af at træne, at jeg snart ikke gider cykle til Paris !!! 🙁

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Lene
    13. juni 2011 at

    Søde Helle
    Du skal bare kæmpe videre, det bliver fantastisk spændende og cykle til Paris. Og tænk på al det gode rødvin du skal nyde dernede.
    Det var nok eftervirkninger af RUB – det kan være hårdt….
    God bedring.

  • Reply
    Leo
    14. juni 2011 at

    Hej Helle

    Du skal da bare have nogle flere kalorier indenbords undervejs, og det er en vigtig del af træningsforberedelserne til lange ture at kunne indtage energi på cyklen.
    Jeg vil anbefale High5 4:1 energidrik, som er specielt udviklet til udholdenhed. Jeg har et tilsvarende hjemmeblandet mix på lager, hvis du har lyst til at teste det.

  • Reply
    Helle
    14. juni 2011 at

    Ja, det var nok en god idé. Der var engang en diætist der fik mig overbevist om, at jeg var fed, fordi jeg drak energidrik, når jeg cyklede. Så holdt jeg op. Det blev jeg iøvrigt heller ikke tynd af
    :-/

  • Reply
    Leo
    15. juni 2011 at

    En dunk energidrik indeholder ca. 200 Kcal. Du kan vel drikke en dunk i timen, og det er svært at forbrænde mindre end det på cykel 🙂

  • Reply
    Helle
    13. juli 2011 at

    Magnesium – det skulle sikre bedre optagelse af dit og dat. Det er et råd jeg har fået af Cykel-Kai – jeg er begyndt. Jeg tager en pille morgen og aften.

  • Skriv et svar

    Read more:
    Besøg på kontoret

    Første punkt på dagsordnen fredag formiddag: Besøg på kajs arbejde.

    Close