0 In Motionscykling

Træningsstatus april

Jeg droppede den planlagte og aprils allersidste træningstur i formiddags. Og det var ikke bare fordi det øsregnede, men fordi jeg var mørbanket i kroppen, da jeg vågnede denne storbededag, efter 14 dage med temmelig meget cykling på programmet. Jeg skal køre 135 km på søndag og jeg ville have rigtig godt af to hele fridage.

April måned endte med 909 km. Det er faktisk kun 110 km mindre end april sidste år (hvor jeg lå i træningslejr på Mallorca en hel uge) – så det synes jeg er ganske godt. MTB cykling giver ikke så meget på kilometerkontoen, men så giver det tilgengæld så meget andet. Styrke, f.eks.

Jeg har altså cyklet 227 km om ugen i april, hvilket er over målet på de 200 jeg skal køre hver uge, indtil  Tour de Paris uge 29 – så jeg er godt tilfreds – og godt træt.

Jeg har ikke været på vægten siden før påske, men jeg fornemmer, at jeg har samlet de to kg op, som jeg tabte i februar. Sådan er det nemlig – når jeg cykeltræner spiser jeg og når jeg spiser, regulerer min vægt sig op på plads igen.

Og så har jeg et klubblad, der skal i trykken om kort tid. Deadline er i morgen, så nu håber jeg, det flyder ind med stof de næste to dag. Opsætning af klubblad er god restitution.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar