0 In Hverdagen

Træt som et alderdomshjem

Kæææft, mand hvor var jeg træt da jeg gik i seng i går efter min 54 års fødseldag. Det er for tidligt at blive SÅ træt af, at fylde år – jeg blev da kun 54? Det er da ingen alder. Jeg skal være mere end dobbelt så gammel, for at “kvalificere” til en plads på et “alderdomshjem” her i samfundet.

Først var der arbejdsdagen. Jeg drog hjemmefra kl. 07.10 – ud på de isglatte landeveje. Derfor nåede jeg ikke at se flaget, som naboerne hejste for mig da solen stod op kl. 8.29.

Kollegerne var søde – de havde pyntet min plads. Jeg havde kager og brød med til dem. Dem der var ude, ringede hjem én for én, bare for at sige tillykke til mig!

Arbejdsdagen var travl – jeg havde hele tiden gang i mindst 4 ting, jeg ikke fik gjort færdig. (I dag samler jeg op, hvor jeg slap i går.)

Kl. 16. ringede det ud – jeg var hjemme lige præcis sent nok til ikke at nå at se mit flag – solen går ned kl. 16.30 på en 22. januar, og flag skal som bekendt ned inden solnedgang 🙁

SÅ af sted til ekstragymnastik. Gymnastikvennerne var også søde. De sang fødselsdagssang for mig, så det rungede i hele Hyllehøjhallen. Så 2½ times træning. “Nå, skal du så hjem og have lagkage?“, spurgte pigerne i badet bagefter. Næ – jeg skulle hjem i seng.

KÆFT, hvor var jeg træt.

Jeg faldt i søvn i Kajs arm kl. 22.30. K. 6.00 ringede mit væggeur igen og jeg står op til en 23. januar, hvor det hele noget lunde starter forfra.

I dag bliver også lang, men det er selvforskyldt. Kaj og jeg skal til “fyraftensmøde” hos DGI og mødes på en rasteplads, et sted på Nordfyn i eftermiddag, hvorefter vi kører samlet til møde. Jeg tror vi når lidt hyggemad sammen inden mødet – lidt forsinket fødselsdagsfejring, kunne vi kalde det.

Det med at samle hinanden op på rastepladser, har vi gjort før – så er det bare vi skal HUSKE at tage begge biler med hjem i aften.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Vådt i Viborg

Onsdag morgen tog vi en lille sluttur på Fur før vi drog mod syd. Her regnede det - øsregnede hele eftermiddagen - så vi legede turister i Viborg, iført regnjakker...

Close