8 In Arbejdslivet

Trusselbrev i postkassen

Da jeg kom hjem fra skole i dag, var der faldet 10 cm sne på mit fortorv siden jeg tog hjemmefra i morges.

Smukt – men pokkers uheldigt for det stakkels postbud, der måtte kæmpe sig frem over min ufremkommelig matrikel med et papirsbrev fra de danske myndigheder.

Kuverten kom fra Jobcentret i Middelfart og indeholdt 2 A4 sider.

Man konstaterede, at jeg i sidste uge havde undladt at logge mig ind på Jobnet.dk, for at klikke på den tast, I ved,  der bekræfter, at jeg fortsat er jobsøgende.

Det skal man nemlig gøre hver 7. dag og I sidste uge skete det så: Jeg glemte jeg det!

Jeg opdagede det godt nok senere samme dag, trykkede fluks på knappen, men for sent – det havde allerede udløst ovenfor omtalte papirsbrev (som altså netop faldt sammen med snefaldet) og i hvilket jeg trues med fratagelse ydelser, i fald det gentager sig.

Jeg er så brødbetynget, at jeg overvejer at søge halvdalgsstillingen som receptionist i Esbjerg (overkvalificeret) eller jobbet som Kommunaldirektør i Middelfart Kommune (underkvalificeret) bare for at bevise min gode vilje. Den slags trusselbreve virker stærkt på mig, for jeg overholder som regel landets love. 🙁

You Might Also Like

8 Comments

  • Reply
    Leo
    14. december 2010 at

    Søg du bare den kommunaldirektørstilling, man skal altså ikke leve 100% op til alle de urealistiske krav der står i en jobannonce… 🙂

  • Reply
    Helle MA
    14. december 2010 at

    …og du kunne få indflydelse på at gøre Middelfart by mere cykel- “venlig”.

  • Reply
    Merete
    15. december 2010 at

    Jeg tror da vi allesammen (altså os arbejdsløse) har prøvet at glemme ugens klikkeri… men tilmeld dig en huske-sms, så går det lidt nemmere 🙂

  • Reply
    Moster Tulle
    15. december 2010 at

    Det er gået helt hen over hovedet på mig, at du har mistet dit job – øv for den, men jeg kan jo læse, at du bruger tiden fornuftigt og får stoppet en masse god viden ind i hovedet :-). Pøj-pøj med jobsøgningen

  • Reply
    Helle
    16. december 2010 at

    Jo – mit job blev nedlagt her i efteråret, så jeg må finde mig et nyt.

  • Reply
    Helle
    16. december 2010 at

    Merete – den der sms-service syntes jeg ellers bestemt jeg var tilmeldt … jeg må ind og checke igen.

  • Reply
    MrsBaloui
    20. december 2010 at

    Jeg tilmeldte mig også den service i A-kassen – både med mail og SMS – og nu kan jeg ikke slippe af med den! Jeg har skiftet A-kasse efter at jeg er kommet i job igen, så jeg kan ikke engang selv gå ind og melde mig fra. Jeg har sendt mail til dem og er blevet fjernet fra listen, men de må åbenbart have kørt en backup ind mere end een gang – for jeg hænger fast i systemet…

  • Reply
    Helle
    21. december 2010 at

    Aj, MrsBaloui, det da grinagtigt 😀

  • Leave a Reply

    Read more:
    Diskos-KOLLAPS

    Havde en kunde i dag, som spurgte til mit helbred fordi han kunne se jeg haltede. Jeg fortalte ham, om mit hold i ryggen."uuuuuuha ...", kunden vidste skam godt, at...

    Close