0 In Vi ser cykelløb

TV2 på Tour

Hvor var det dog godt, jeg valgte at forære Nikoline mit startnummer til TV2 på Tour .. løbet i Assens, som jeg ellers havde tilmeldt mig, fordi jeg da ville ned og opleve, hvad min mand lavede de her 3 uger (motionscykelløb …).

Jeg fik nemlig SÅ meget kolde tæer, da jeg opdagede, at jeg vitterlig nok ikke var målgruppen for det her løb (hvilket jeg ellers troede, ihukommende DGI’s visioner om flere danskere og flere kvinder i cykelmotion). Det her var et racerløb med fokus på at komme hurtigt hjem – gerne først.

Af sted med Nikoline.

Og nu da jeg havde betalt billetten, fik jeg lov til at bestemme, hvad for noget tøj hun skulle køre i. Jeg valgte Melfar 24’s nye tricot.

melfartrojen

NU har jeg nemlig i samtlige 12 år jeg har været presseansvarlig på 24-timersløbet, hvert år inviteret TV2 til at komme og se vores 24-timers løb. 12 gange er der gået en invitation af sted – de er aldrig kommet!

gruppemedcyklister

Nu kunne jeg ved et simpelt opslag på Instagram med hashtagget #tv2paatour VOLD-SPAMME storskærmen med billeder af Nikoline i 24-timers løbets tricot – og mine (flotte!) billeder røg direkte på storskærmen.

deletbillede

Tag den 😀

tv2paturrig

Og Nikoline var godt kørende.

bjergspurt

Hun vandt bakkespurten på Vissenbjergbakken, hvor min mor cyklede op ad (og ned igen) dagligt, dengang i 1950’erne på sin rustne pigecykel.

niko-og-pige-bakkespurter

Og Nikoline endte med at komme først over målstregen og blev speaket i mål.

niko-målstregen-tv2paatour

Og SÅ var der gaveregn.

Mine 150 kr. i startgebyr blev byttet til TO nye cykeltrøjer. En gul (den var grim) … og mors sponsortrøje måtte vige.

traekkeridengule

og en prikket (den var pæn), som hun her bliver fotograferet i, sammen med den mandlige vinder af bjergtrøjen – han var også fra Middelfart.

denprikkede

Foruden to nye cykeltrøjer fik hun for 1300 kr. gavekort og fine præmier – og det var næsten som at tage forskud på fødselsdagen, som jo først er i morgen – og …. hold nu op – det havde mor her aldrig fået med hjem.

Forresten mødte jeg en cykelven, ude på ruten (som jeg gennemkørte sammen med Kaj i hans firmabil). Peter – min Baghjulsven, som har været med på alle mine lange ture i foråret. Han turde godt stille op til racerløb og han cyklede i ensom majestæt …

ensompeter

… som jeg nok også havde gjort, hvis jeg ikke var kommet af med mit startnummer og da han kom i mål, var alle kameraer rettet mod eliten og Peter gad ikke fræse rundt på de små slutrunder og trillede cyklen i bås uden dem. Det gav ham en tid på resultatlisten på 00:00:00 – som i did-not-finish? – selvom han kørte 100 kilometer alene …. 🙁

Jeg gav ham en masse opmundrende tilråb ud af sideruden.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar