1 In Hverdagen

Ud af klædeskabet #1

Godmorgen, du fantastiske onsdag i februar.

Forleden var jeg ude at gå en tur med en veninde. Hun fortalte mig, at hun havde haft en uhyggelig drøm. Hun drømte, at hendes mand ikke ville arbejde mere. Han havde sagt sit arbejde op. “Jeg gider ikke tjene flere penge – du har jo alligevel sko nok“, havde manden sagt. Hun var vågnet med hamrende hjerte, truet på sit eksistensgrundlag. Og i vågen tilstand havde hun taget en beslutning, baseret på drømmen. Hun havde indført et købestop! Hun ville ikke købe flere sko!

Vi grinede af drømmen. Og jeg fortalte hende om mit Projekt Tæl-dit-tøj og at jeg netop havde besluttet mig for det samme – at indføre et købe stop. Som i “hvor længe vil der gå inden du – SERIØST – får brug for at købe mere tøj?”.

Denne tirsdag morgen tager jeg beslutninger foran klædeskabet. Jeg vælger følgende stykker tøj:

Én af mine 7 nederdele. Jeg tager den lille sorte, italienske Monari, som jeg engang købte fordi jeg skulle på messe. Den ligger yderst i rækken af de nederdele der ryger ud næste gang, for den har nogle slidskader hist og pist. Den er godt brugt. Jeg kan godt passe den, men tænk, det er som om den alligevel er krøbet lidt med tiden?

Til nederdelen tager jeg min corona-hjemmestrikkede silkemohair bruse og et par Sneaky Fox strømper som jeg fik i julegave.

Til sidst et af mine 12 tørklæder, nemlig det jeg købte på vores Lübeck tur (åhhh, at kunne tage til Lübeck. Jeg glæder mig, til vi kan det igen).

Sådan. Så er jeg klar til en dag på udekontoret på en onsdag, hvor sneen tør udenfor og de lover forår inden for overskuelig tid. Og når det bliver forår, så skal jeg ud at cykle igen!

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    venterpaavin
    17. februar 2021 at

    Sådan – jeg har også sagt til mig selv, at jeg ikké skal købe nye sneakers, uanset hvor pæne de er og hvor meget de er på udsalg, før jeg har slidt et par op :p

    Jeg glæder mig også til forår – og ture til Tyskland! <3

  • Læg en kommentar