0 In Hverdagen

Ud af klædeskabet #12

Sikke et julehumør jeg lagde for dagen i går, sent på eftermiddagen, da jeg – efter endt arbejdsdag – i mørke og op til lukketid LØØØØØB fra butik til butik i Fredericia gågade, for at finde de sidste julegaver.

AT det skulle komme over mig, at være så sent ude med det!!

Og det skyldes rent faktisk kun, at jeg blev brændt af i en webshop, som leverede den forkerte vare i mandags og jeg måtte fysisk ud og finde en erstatning.

Jeg blev så irriteret på de store skolebørn, der jo driver detailhandlen i ydertimerne, når de stod der og trak på skulderen og åbenlyst ikke gad hjælpe mig, eller de andre kunder for den sags skyld. En prøvede med slet skjult utålmodighed, at få en gammel dame til at afslutte en handel. Hun hørte dårligt, og den unge ekspeditrice stod nærmest og råbte hende ind i hovedet.

Hvad lavede vi også i deres butik på den tid af dagen, hvor de kun står og venter på, at lukke butikken og komme hjem? De kunne ikke være mere ligeglade med vores indkøbsproblemer.

Jeg blev rent faktisk også irriteret, da jeg var på apoteket i går. De fortalte mig nemlig, at nogen havde STØVSUGET apotekerne for coronatest-kits mens vi andre var på arbejde.

Man har jo ikke en chance, når man ikke kan deltage i “kampen ved køledisken” før efter kl. 17 ?!?!

Nu mangler vi bare – og det er sket før (jeg lyver ikke!) – at julemaden er pakket væk i butikkerne på torsdag eftermiddag, når jeg får fri fra arbejde og kommer hjem og skal handle ind til julemenu.

Er jeg stresset!?!??!?! Eller er jeg stresset?!?!??!

Træææææk vejret, Helle. 2 madpakker til juleferie ….

Jeg kan se på min medicinæske, at vi er nået til onsdag. Ud af skabet fisker jeg min sorte Saint Tropez (Trendsale 75 kr.), Sneaky Fox med dots, Angulus (årg. 2011) og Nikolines hjemmestrik. Jeg gør klar til en arbejdsdag på udekontor.

Det hele skal nok blive bedre …

Det skal nok blive godt.

Jeg skal nok komme ned i gear igen.

Næste projekt – få nu taget hul på den onsdag, Helle.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar