Det var lige før, jeg skulle lave et ud-af-klædeskabet blogindlæg af mit cykeltøj, da jeg fik det på i morges. Det har ikke været ude af klædeskabet i 16 dage! Der har nemlig været andre dejlige ting på programmet og når jeg endelig har haft tid til at cykle, har det været regnvejr – og så bliver jeg bare hjemme 🙂
Men i dag skete det. Dorte og jeg var på tur. Ud i det blå, hvor markene stod gule og skoven var grøn, grøn.
Min Garmin gik død for strøm efter 5 kilometer, og det kan jeg vel ikke bebrejde den, sådan som jeg har forsømt den.
Dorte og jeg snakkede hele vejen rundt og da vi stod ved Købmanden, stod der 70 kilometer på Dortes Garmin. Så kan jeg selv regne ud, hvor meget jeg har kørt hjemme fra mig – og det blev en rigtig fin tur at få ind på kontoen.
Så hjem til en stor gang laks og grøn salat (jeg er på kur! igen … ).
Et varmt bad og så hen i sofaen. Resten af dagen står på Giro d’Italia 6. etape. En bjergetape, siger Kaj. Måske skulle jeg få startet på et ærme i mit strikketøj? Jeg er gået død i skuldreindtagningen på forstykket og Nikoline har mere eller mindre lovet, at redde mig fra det. Ved lejlighed.
Ingen har sagt noget