0 Udgivet i Løb

På tur med Runners

Onsdag skiftede jeg til løbetøj ude på mit arbejde efter fyraften, sprang i bilen og kørte direkte til Middelfart havn, hvor løbeturen med Runners startede fra Sildemarken kl. 17.

22 løbere havde tilmeldt sig Facebookeventen. Alle blev råbt op før start og der blev givet hight-five hele rækken rundt, inden afgang ud på den KUPEREDE løberute.

Jeg løber med Runners med glæde og med en lille smule dårlig samvittighed i mit foreningshjerte. Runners er nemlig ikke en løbeklub med medlemskab, kontingent, generalforsamling, bestyrelse, vedtægter og forpligtelser i form af frivilligt arbejde. Det er bare et løbefællesskab. En Facebookgruppe, man bare kan booke sig ind på. Nogle ildsjæle har påtaget sig tovholderrollen og sætter turene op, men de forventer (for nuværende) ikke mere af os andre, end at vi møder med godt humør, overholder konceptet – alle med ud, alle med hjem. Forreste vender om og løber tilbage og bakker de bagerste op.

Det fungerer rigtig godt.

Mit foreningshjerte har ikke brudt sig om de der løbe- eller cykelfællesskaber uden for klubberne, som der bliver flere og flere af. I DGI har jeg været med til at arbejde på, at få de “løse” motionscykelryttere lokket ind i cykelklubberne.

Jeg har tænkt: “Hvorfor melder de sig ikke ind i løbeklubberne? Eller cykelklubberne? Hvorfor bakker de ikke op om klubberne og alle de ildsjæle i klubberne, som gør et stort stykke foreningsarbejde …. bakker dem op med deres medlemskab?“. Det er da synd, har jeg tænkt.

Men nu kan jeg godt mærke hvorfor.

Jeg ORKER heller ikke flere forpligtende klubfællesskaber. Jeg vil ikke betale flere kontingenter. Jeg kan ikke presse mere frivilligt foreningsarbejde ind.

Jeg kan ikke forpligte mig til mere.

Jeg vil bare gerne løbe en tur med nogle flinke og søde mennesker, når jeg har lyst – uden at skulle være medlem af en klub.

Det er uforpligtende.

Så ja, jeg er altså med. Hoppet på vognen og jeg nyder det. Runners er nogle utrolig søde mennesker.