En morgen som denne, står man op og tager et forsigtigt kik ud mellem persiennerne. Står verden endnu?
Sikke dog et stormvejr!
I aftes mellem 00.00 og 00.30 var jeg i rigtig emsig mor. Nikoline og vennerne var på vej hjem fra biografen i Kolding og jeg bombarderede hende med bekymrede sms’er.
“Hvor langt er I. Tager I den nye eller den gamle bro? Tag nu den gamle! Jeg tror I blæser ud over kanten, hvis I tager den nye!”.
“Rolig nu”, svarede datteren.
“Det kan du sagtens sige!!!”, skrev moren.
Der hvor jeg var, lød det som om taget var ved at blæse af huset!
Heldigvis fik Stinnes kæreste “Akke” (Som er andengenerationsindvandrer og rigtigt ikke hedder “Akke”, men derimod et eller andet andet, som INGEN dansker kan udtale – således heller ikke Akke selv) – han fik bragt de unge sikkert og vel hjem til Middelfart.
Det bliver IKKE til nogen lørdagstræningstur i dag. 🙁
3 Comments
Lizelotte
13. januar 2007 atVejret blev da ellers fantastisk i dag … Bruno nuppede 2½ time på MTB’en, og jeg tog 45 løbe-minutter i skoven – i knickers!!
Helle
13. januar 2007 atJamen, jeg kom faktisk også af sted på raceren. 40 km. Lidt er bedre end ingenting.
Lizelotte
14. januar 2007 atAbsolut. Og vejret var jo skønt.