0 In Litteratur & Læsestof

Udvandede udtryk

Nå, men jeg læser jo en del her i ferien og da jeg godt kan li’ at læse dokumentar og erindringer, ender jeg tit ud med nogle bøger, skrevet af mennesker der har oplevet noget ekstremt. Således har jeg i de seneste dage læst to bøger af forfattere, der har oplevet Tsunamien i Asien 26. december 2004.

I den forbindelse skriver Rikke Wang, at udtryk har det med at udvandes. F.eks. hører hun én af sine venner sige, at der var “panik i Føtex” og da hun spørger ind til, hvad der var sket, viser det sig, at der bare var en lang kø. Panik, som den Rikke oplevede da hun løb med en 10 meter høj bølge bag sig – spænede hen over mennesker og trampede dem ned, for at redde sig selv – det ved folk (heldigvis) slet ikke hvad er, skriver hun.

Jeg har det på samme måde nu, når jeg genlæser Jette Fuglsang 8 måneder gamle dagbogsindlæg, hvor hun skriver at hendes cykelsæson 2008 fik en “fatal afslutning”. Hun styrtede nemlig på cyklen, og jo – hun slog sig ganske forfærdeligt og brækkede sin hofte og fik en lang ufrivillig pause fra cyklen.

Men ligefrem “en fatal afslutning” det er mærkeligt at læse, set i lyset af, at Jette blev dræbt på en nedkørsel nede i Frankrig for to dage siden. Mere “fatalt” bliver en afslutning vist ikke … 🙁

Åhr, de nedkørsler, de nedkørsler. Som jeg frygtede nede på Mallorca, da jeg selv prøvede den slags for første gang. Og hvor mine klubkammerater nærmest latterliggjorde mig og sagde “slap dog af. Der sker jo ingenting. Bare slip bremsen og kør ned” mens de selv rasede ned i dødsforagt.

Jeg får kuldegysning! Og lige nu tænker jeg: “Jeg cykler aldrig ned ad et bjerg mere! Næste gang cykler jeg op og ta’r en taxa med cykelstativ ned.”

Og hvor er det altså sørgeligt, at det har kostet ét til dødsfald …

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Nye røde dæk

Uf - sikke et møgvejr, det er i aften. Jeg tror ikke mine nye røde dæk ....  dem jeg vandt for min artikel, for snart halvandet år siden og som...

Close