0 In Hverdagen

Udvidet selvangivelse

Udvidet selvangivelse.

Uuhhhh, bare ordet kan få en til at ryste i bukserne. Især når man ikke aner, hvad det betyder og det er så pinligt at være så dum.

Efter at have udskudt sagen i nogen tid (til Kajs ærgrelse, fordi HAN ikke kan få svar på SIN skatteopgørelse, før JEG har lavet MIN udvidede selvangivelse), tog jeg mig sammen i dag og ringede op til SKAT.

Heldigvis fik jeg en rar og tålmodig skattedame i røret.

Hun hjalp mig igennem alle kolonnerne. Og heldigvis havde jeg selv godt styr på alle mine regnskabstal, så vi inden længe kunne vi, med tilbageholdt spænding kunne trykke “beregn” knappen.

“Uha – det balancerer ikke helt“, sagde skattedamen (mens jeg stadig ledte efter det felt, der gav hende DET svar).

At betale: 10.780 kr.

Som lønmodtager kunne sådanne eftersmæk gør mig i dårlig humør. Det blev jeg ikke i dag.

For jeg ved godt, at man skal betale skat.

Hen over året har jeg løbende sendt et girokort med et beløb. Jeg anede bare ikke, om det var det helt rigtige beløb.

Til gengæld beholder jeg kun en halvtredskroneseddel til mig selv, hver gang jeg tjener 100 – så nu står pengene på kontoen og her har de stået godt, hele året.

Jeg kørte omgående dankortet igennem. Det er en god fornemmelse, at have hængepartiet på plads og være samfundet kvit … i hvert fald for en tid.

Og så gjorde den rare skattedame noget hun ikke må – hun læste højt for mig, hvad resultatet er Kajs skatteopgørelse blev bagefter.

Også her, er jeg tilfreds. Der er ingen dårlige nyheder til Kaj, når han når hjem fra cykelturen i Andalusien i aften og får sin godnat sms herfra 🙂

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Første år er gået

I dag er det præcis 1 år siden vi flyttede ind i vores lille rækkehus her. Jeg har altid sagt, at det tager et år at falde til et nyt...

Close