0 In Vejret

Ulven kommer, ulven kommer!

“Godmorgen, Helle. Det bliver solskin i Middelfart i dag. Nyd det.”

skyfrit

Det er Facebooks morgenhilsen til mig.

Nå?! Nyhederne har ellers i flere døgn varslet “Farligt vejr” og snevejr.

På vej hjem fra arbejde i går opfordrede P4 Fyn lytterne til at sende billeder ind fra “den virkelige verden”, således at studieværterne kunne rapportere om den virkelige verden til os…. der var ude i den i forvejen! En sendte et billede fra Nordfyn. “Vi er ved at sne inde!“, skrev lytteren.

Men billedet viste bare en grøn forhave. “De driller os!“, sagde studieværten.

TV2 News havde sendt journalist-praktikanten til Nordfyn, hvor hun rapporterede, at bæltekøretøjer stod klar til at redde fynboerne fra de små bi-veje, hvor ambulancerne ikke ville kunne komme frem. I Fredericia have journalisten (som frøs, fordi han var “en ung fyr på 75 kg”, sagde han) fundet et sted udendørs, hvor han blev rigtig våd i ansigtet af slud – herfra rapporterede han. Han havde talt med beredskabsstyrelsen, som dog ikke havde oplevet noget farligt …. endnu.

Fra Odense rapporterede journalisten, at der “godt nok ikke var kommet så meget sne endnu”, men “alligevel var trafikken udfordret” for det REGNEDE rigtig, rigtig meget.

DSB aflyste præventivt (sådan bare for en sikkerheds skyld).

Fra Esbjerg lød det fra en vognmand, der stod klar med dine sneplove (og dollartegn i øjnene – yeaaar snevejr, det er penge i kassen), at der jo slet ikke var noget sne! Men det havde nyhederne også en forklaring på. Han kigge nemlig på den FORKERTE vejrudsigt.

Jeg planlagde mit arbejde, så jeg kunne klare online opgaverne fra hjemmekontor. Men der kom ikke en snus sne!

Det er fake news!

Nu skal jeg selvfølgelig heller ikke overdrive. Der ER rent faktisk sne i København … det så jeg selv med mine egne øjne på TV2 News i morges, mens jeg åd min morgenbolle efter 1500 meters svømmetræning.

Jeg er klar til at våge mig ud i virkeligheden. Der er lang fredag forude.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Aktiveringssamtalen

Min forudindtagede skræk for aktiveringssamtalen hos Jobcentret i går (herunder skrækken for, på forhånd at være sat i bås som en luddoven pjækkerøv), var helt ubegrundet. Jeg kom ind til...

Close