2 Udgivet i Foreningsarbejde

Urealistisk mareridt

I nat havde jeg mareridt.

Heldigvis er uhyggelige drømme oftest helt urealistiske.

Jeg drømte, at der var generalforsamling i cykelklubben (jo, den er faktisk nært forestående). I salen sad 300 forventningsfulde medlemmer, med blikket fast rettet mod bestyrelsens panel. De stillede krav og det var de i deres gode ret til.

De havde nemlig betalt deres kontingent!

Helt urealistisk … Der ville aldrig møde mere end 70 medlemmer op.

I panelet sad jeg og jeg var alene. Alle mine bestyrelseskollegaer var blevet væk og havde ladt mig i stikken. Der var hverken skrevet taler eller beretninger og regnskabet kunne ikke fremlægges.

Medlemmerne blev vrede over at bestyrelsen sådan spildte deres kostbare fritid.

Helt urealistisk …

Gutterne ville aldrig blive væk på den måde – og i øvrigt ville jeg aldrig møde uforberedt til den slags!

Mens salen kogte og sydede, defilerede den ene vrede cykelkammerat efter den anden forbi mit martrede indre blik, side om side med pokaler, der ikke var graveret, arbejdslørdage der ikke kunne bemandes og regnskaber der ikke kunne fremlægges …. indtil jeg endelig, endelig vågnede – badet i sved!!

Pyhhhhh – det hele havde bare været et mareridt …En væmmelig drøm og helt, helt urealistisk.

Hvor kommer den slags dog fra?!

Andre blogindlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    Frida
    29. januar 2010 at

    Det kommer nok det samme sted fra som de mareridt jeg har hvor jeg skal holde en forelæsning om nogle få timer og kommer i tanke om at jeg ikke en gang ved hvor den skal holdes, dvs addressen og jeg har ikke overblik over noget som helst, ved ikke hvem møder op, har ikke fundet ud af hvordan jeg kommer der hen, har ikke lavet powerpoint og overvejer om jeg kan bruge nogle af mine gamle shows hvis der overhoved er en projektor der hvor foredraget nu skal finde sted, som jeg ikke ved hvor er …..

  • Svar
    helle
    29. januar 2010 at

    Pyyyhh …. sikke et mareridt

  • Læg en kommentar