0 In Mallorca

Våd tur med unge guider

Nikoline og jeg fik 5 mere med på tur i dag. Line og Rikke skulle hjem over middag, og de ville gerne se bakkerne i Maria de Salut en gang til, så der gik turen ud.

Nikoline havde turen i GPS’en. Vi kørte den ”baglæns” i forhold til, hvad vi har prøvet før. Så da vi ankom til byen, kunne vi ikke finde bakkerne.

Vi kørte lidt rundt og ledte. Spurgte om vej, men manden forstod ikke, hvad vi spurgte om.

Så mødte vi 3 små drenge. De kunne en lille smule engelsk, men forstod heller ikke hvad vi ledte efter. Så viste Rikke et billede af bakken på sin telefon.

”Ahaaaa!!!”, udbrød de. SÅ vidste drengene, hvor vi skulle hen.

maria_dreng_viser_vej1

Afsted gennem byen susede de på deres cykler. Slingrende gennem gaderne, kørende uden hænder på styret og os efter.

Maria_dreng_viser_vej

Og DER var den jo – bakken.

maria_drengfinderbakke

Erik fandt en 5-Euro frem og gav drengene dem, som tak for hjælpen.

maria_erikpenge

Det var vist dagens letteste tjente lommepenge. De forlod os storsmilende.

Og så skulle bakken selvfølgelig prøves. Og Nikoline kørte op ad den igen – og så ud som om det her var ”piece of cake” (hvilket det IKKE er – den stiger 27% på det stejleste sted).

maria_nikolinecyklerop

Så skulle vi hjemad. Rikke og Line skulle nå flyet – og NU kom regnen!!

HOLD-DA-FAST hvor det styrtede ned på hjemturen.

Nu var det vist lige meget, at vores cykelsko stadig var dyngvåde fra i går.

maria_regnenkommer

Vi kørte forsigtigt.

Friedl var død farlig for sine omgivelser – bremsere virker i forvejen ikke for godt i så vådt vejr, men Friedls hænder er stadig skadede, efter hendes uheld på Tour de Paris i sommers, så hun kunne endnu mindre bremse.

 ”Pas på!!! Nu kommer jeg!!!”, råbte hun – og så kan det NOK være vi andre kom af banen. Respekt for, at hun vover sig ud i grupper på Mallorca, med skadede hænder …. Eller noget?

Vi kom hjem uden uheld.

Og uden punkteringer.

53 km blev vores lille lørdagstur.

maria_regnvejrspiger

På sådan en hjemtur er det godt nok om, at holde humøret højt og forholde sig MINDFULDT til det, der alligevel ikke kan være anderledes: Vejret! Mine bare ben var blåfrosne – jeg har slet ikke varmt nok tøj med, til det her vejr.

Rikke lånte mig sine varme løse ben, nu da hun alligevel skal hjem.

Hvor er det skøøønt, med et varmt bad efter sådan en tur. Hele vores lejlighed STINKER af flere dages vådt cykeltøj og vi kryber langt ned under vores ”sengelagen” og forsøger at få varmen.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Han høster

Bondemanden spærrede ikke landevejen for mig og min Cannondale på vej hjem fra arbejde i dag. Han høster.  Hans store landbrugsmaskiner brummer i horisonten og hans modne korn dufter. Dejlig...

Close