4 In Teenagere

Vær lidt sammen med dine forældre

I går overhørte jeg en tankevækkende samtale mellem Nikoline og Kaj. Eller …samtale-og-samtale? … Nikoline talte til sin far.

"Jeg kan huske da jeg var mindre, når jeg spurgte mor om jeg måtte sove hos nogen, så kunne hun jo godt finde på at sige nej."

Kaj: "Hmmm"

" … og det gør hun jo aldrig mere …."

Kaj: "Næ…"

" … men alligevel så kan jeg stadigvæk have det sådan lidt, at hvis jeg har sovet ude én nat …så syn's jeg ligesom, jeg skal sove hjemme næste nat …"

Kaj: "Ok?"

" …. det siger Emilie også, når hun er hjemme på weekend.."

Kaj: "Nå?.."

" … at hun hellere må blive hjemme én aften i weekenden. For man skal jo også være lidt sammen med sine forældre".

Man skal jo også være lidt sammen med sine forældre.

Nye toner.

Er det der, vi er nået til nu?

Først er man en kernefamilie. Mor, far og børn. Vi er altid sammen og det er en selvfølge. Vi tilbringer alle lørdage aftner sammen. Hygger os og spiser lørdagsslik.

Så kommer ungerne i pubertet og så er det slut med lørdagshyggeaftener hjemme hos mor og far, for lørdag aften bruger man sammen med vennerne. Og sådan skal det være, selvom det kan være rigtigt kedeligt, for mor og far, som nu skal til at lære at klare sig selv.

Ungerne vil også gerne sove hos kammeraterne. De spørger om lov og får det måske. Bare ikke hver gang. Indimellem bliver der sagt nej. "Ikke i aften. Du sov jo også ude i går", eller "Nej, vi har jo næsten ikke set dig i flere dage!". Mor bestemte og kunne sige ja eller nej, efter hvad hun nu synes.

Men så bliver ungerne større og større og efterhånden bliver der ikke sagt nej mere. Mor kan heller ikke tillade sig at bestemme mere. Ungerne er jo store og bestemmer selv.

Og i øvrigt, så udvikler mor og far sig. De lærer at klare sig selv – og er måske alligevel ikke engang hjemme?

Det jeg så har hørt fra folk, der har prøvet det før det er, at de der store teenagere, de kommer igen en dag. En skønne dag begynder de igen at gide

Er det der vi er nået til nu?

Man skal jo også være lidt sammen med sine forældre

Fordi, så vil jeg da rigtignok sørge for at være hjemme på lørdag. Måske skulle jeg Købe noget lørdagsslik?

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Anette
    16. januar 2007 at

    Og jeg som har krise over at min søn skal have engelsk som fag næste år i skolen. Nu kan jeg se hvad der venter forude 😉
    De bliver alt for hurtigt store, de børn! 🙂

  • Reply
    helle
    16. januar 2007 at

    JEG har haft krise over, at børnene er “forsvundet”, siger jeg dig!
    Men man kommer igennem det.

  • Reply
    Lizelotte
    16. januar 2007 at

    Nogen gange nyder man det endda lidt … 🙂
    Og det er jo et tegn på, at de klarer sig – at de godt kan uden mor og far…

  • Reply
    helle
    16. januar 2007 at

    Man nyder det meget. Når man altså først har vænnet sig til det. Jeg synes mor-rollen er sværere at tage af, end den var at tage på.

  • Skriv et svar

    Read more:
    Trææææt ….

    Det er torsdag .... jeg er lige kommet hjem fra min træningstur ... Jeg har nu rundet de 424 kilometer i april ....  den er kun den 12.  ... det er...

    Close