Nu er det 12 år siden jeg købte min første Variér Variable – min ergonomiske knæstol. Jeg købte den, fordi jeg havde haft problemer med ryggen.
Nu har jeg siddet på den i 12 år og i dag har skiftet den ud med en frisk. Kaj har samlet den og se hvor fin den er:

Den gamle var efterhånden blevet noget slidt i stoffet og jeg ville gerne have en ny, fin sort der passer til mit nye hæve-sænkebord.
I mit forrige lønarbejde sad jeg i 5 år på en Variér Variable af samme slags, som den jeg har haft de sidste 12 år på mit hjemmekontor. Jeg havde ikke andre stole end den.
Jeg ønskede at få den i forbindelse med en af de årlige APV’ere (Arbejdspladsvurderinger), som vi havde i virksomheden. Ens arbejdsplads blev gennemgået – sidder du godt? Er lyset ok? Har du problemer med støjniveauet? Eller er dine kolleger trælse (jo, jo psykiske arbejdsmiljø var også på dagsordnen). Man fremkom med sine eventuelle punkter og APV udvalget noterede ned.
På min forrige arbejdsplads kan jeg ikke huske situationer, hvor ens ønsker IKKE blev imødekommet … altså hvis det var muligt. F.eks. var der rigtig mange der klagede over direktørens omgangstone … men ham kunne APV udvalget ikke gøre noget ved.
Men de kunne bevillige en ny stol. Jeg ønskede mig en Variér Variable og jeg fik den.

Min kolleger syntes til at starte med, at det var en mærkelig stol jeg havde fået. Først kom økonomidirektøren og nappede min gamle traditionelle (mega dyre og elendig-at-sidde-på-kontorstol med armlæn) – helt OK, jeg ville ikke have den.
Da jeg rejste fra virksomheden efter 5 år, var der flere der stod i kø for at arve min mærkelige stol. Min kontorroomie Pernille vandt den.
På den næste arbejdsplads, landede jeg igen på en traditionel kontorstol (arvet fra de forrige i jobbet). I starten var det svært at gå tilbage. Men her havde man ikke APV gennemgange. Ingen spurgte os om vi sad godt, om støjniveauet var passende eller om kollegerne var trælse.
Og jeg fik aldrig ønsket en ny stol.
Nu tager jeg altså min private, gamle slidte Variér med ud på mit udekontor (derude er der alligevel huller i alle kontorstolene, så jeg tror det slidte stof vil falde fint ind i interiøret).
Ingen har sagt noget