Onsdag aften var rigtig fredelig. Emilie var på arbejde og Kaj var taget til Fluekasteraften i Odense Kongrescenter, sammen med Søren.
Jeg havde været hos Pere til min månedlige massage (skøøøønt!). Kl. 18.30 sank jeg ned i sofaen og slappede af med fjernsynet og en kande te. Den var ikke meget over 21 da jeg krøb i seng med min bog … og faldt i søvn.
Et par timer senere vågnede jeg ved et BRAG!
Det var soveværelses døren der smækkede i. Det gjorde den, fordi Emilie låste sig ind af bryggersdøren og når man gør det, dannes der et sug af vaccum gennem hele vores hus, som altid får husets bagerste dør til at smække i med et BRAG.
TRAMP-TRAMP-TRAMP gennem huset, SMÆK-SMÆK-SMÆK med dørene – Emilie gik på badeværelset, som ligger til venstre for mit soveværelse. Hun børstede tænder, vandet løb og vandrørerne HYLEDE.
Ca. samtidigt satte Søren åbenbart Kaj af udenfor. Han kunne ikke komme ind, for Emilie havde låst døren igen. Så han gav sig til at HAMRE på bagdøren. BANK-BANK-BANK.
Emilie hørte ingenting – vandrørene HYLEDE.
Og jeg trak dynen godt op over hovedet!
DUNK-DUNK-DUNK, Kaj ville ind.
Emilie slukkede den HYLENDE vandhane og ca. samtidigt løb Kaj til hoveddøren, hvor han DIIIIIIING-DOOOOOONG gav sig til at RINGE på. Han ville ind!
Emilie blev forkrækket! Hvem pokker står derude og ringer på så sent om aftenen. Man skal ikke lukke op for hvem som helst, man hører så meget. Så i stedet for at gøre det, BRAGEDE hun ind i soveværelset, hvor hun forventede at finde sin far liggende i hans seng.
Det gjorde han ikke. Her lå kun mor, godt nede under dynen og tilsyneladende i dyb søvn(!?).
Far, derimod, han stod uden for døren og ringede på DIIIIIIING-DOOOOOOONG !!! (Han ville ind.)
Emilie måtte med bankende hjerte lukke døren op på klem:
“Naaaj – haaaaj, er det bare daajjj – jeg troede ….” – HA-HA-HA-…SNAKKE-SNAKKE-SNAKKE – SMÆK-SMÆK-SMÆK med dørene.
Og så OP med fjernsynet …
Efter 1 år som græsenke, med rigtig meget ro i sit hus, fordi manden sidder i Norge, ældsteprinsessen er flyttet hjemmefra og yngsteprinsesse bor rigtig meget hos kæresten …. med så meget FRED og STILHED … så er det saft-suse-mig et privilegium, at have en familie, der kommer hjem til én og skaber noget STØJ i ens ensomme tilværelse.
VELKOMMEN HJEM, FAMILIE! 🙂
2 Kommentarer
Helle MA
6. marts 2009 atNu Kaj er kommet hjem for at blive, så skulle han måske også ha’ lov at få sin egen nøgle til huset! (Måske havde han bare glemt den?)
Helle
6. marts 2009 at😀