1 In Familie

Ventet og alligevel uventet

I dag har jeg for første gang nogensinde, set et menneske dø…!

Både torsdag og fredag, havde hele familien været samlet omkring min svigermors dødsleje. Hvert åndedræt så ud som om, det kunne blive det sidste, men ingen kunne vide, hvor længe der skulle gå. En uge? En time?

I dag spise vi frokost i køkkenet. Vi snakkede og “jokede”. Diskuterede kvaliteten af hjemmelavede rødbeder. Vi fik en øl til maden. Hele tiden kunne vi høre min svigermors anstrengte åndedræt fra soveværelset.

Hjemmehjælpen kom. De klarede sig selv og vendte min svigermor, som de havde gjort hver anden time, de seneste døgn.

Vi ryddede af bordet og vaskede op. Stille og roligt. Så gik vi op i soveværelset og stod omkring sengen, som vi havde gjort så mange gange de seneste 2 døgn. Min svigermor trak vejret besværet. Kajs søster og moster holdt svigermor, i den ene hånd. Hans far holdt hende i den anden. Kaj, jeg og Camilla på 17 (som havde fået fri fra fritidsjobbet) stod i fodenden ….

Og så pludselig … trak svigermor ikke vejret igen!

“Nu dør hun!”, sagde svigerfar. Vi holdt vejret alle sammen …. var det nu?!?!?

Chokeret stod vi og så på, hvordan livet forsvandt. Alene og sammen, men uden fagfolk …

“Der er stadig puls…”
“Ja, der er puls endnu…”
“Og endnu …”
“Nej …”
“Jo!”
“Nej … det er vores egen puls vi kan mærke. Det er forbi”

Farven forsvandt fra min svigermors ansigt og der blev helt, helt stille ….

Og så græd vi …

17 år eller 76 … den slags kan man ikke forberede sig på. Tænk, hvis det her var sket, mens vi sad i køkkenet og spiste frokost!

Døden kom ventet … og alligevel mærkelig uventet …

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Merete
    27. september 2009 at

    Man kan aldrig nogen sinde forberede sig på den slags. Man tror man kan.. men det lykkedes næppe. Jeg kender jo alt for godt til følelsen – sidst, da jeg mistede min far i december 08. Det var skrækkeligt!
    Men når dét så er sagt… så synes jeg på en eller anden måde at døden er smuk. Jeg tror man skal sætte stor pris på at få lov til at være tilstede. Der er jo intet grimt i det når det sidste åndedrag tages. Og man må huske at døden ofte kan være en befrielse…
    Først bagefter må man igennem alt ‘det tunge’…
    Føler med jer.

  • Leave a Reply

    Read more:
    Henvendelser før spisetid på eget ansvar!!

    I går kl. 17.30 fik jeg en sms.Det var én af byens frisørsaloner, som ville informere mig om, at de nu havde ansat ”Lotte” og at jeg kunne læse mere...

    Close