2 In Hverdagen

Vestiby’hvaffornåed …

Nå, men dagen i dag var så dagen, hvor jeg skulle have lavet den der balancescanning, som Jørgen anbefalede mig én dag, under en MTB tur.

Det tog en time, og damen fandt ud af, at der (som Jørgen havde fornemmet under vores cykeltur), ganske rigtigt var noget med mit vesti….vestibu…vestiby … noget med den der balancesans, som godt kunne være bedre. Hun forstod sørme godt (sagde hun), hvorfor jeg oplevede den der utryghed, der fik mig til at springe af cyklen i forskellige situationer, og kom med lange forklaringer på, hvad det var.

Hæ, hæ … og jeg som bare troede jeg var en pivefis! Jeg er balancespadser og jeg har papir på det. 😀

Det var noget, der sagtens kunne trænes og jeg fik forskellige øvelser, jeg skulle lave hver dag i en længere periode.

Jeg kunne med fordel, få mig en gyngestol!!

Konsulenten, som undersøgte mig, havde også sportsfolk i sin klinik – håndboldspillere, golfspillere eller profesionelle mountainbikeryttere, som trænede de der vestibu … de der sanser, for at blive dygtigere til deres sport.

”Jeg glæder mig til at se dig blæææææse ned ad bakkerne, på vores næste cykeltur”, grinede Jørgen, da jeg forlod hans optiker forretning.
”Hav nu ikke for store forventninger til mig … ”, svarede jeg.

Jeg fik bekræftet, at mountainbike cykling var godt – sågar rigtig, rigtig godt – for mange flere ting, end man lige forestiller sig.

I aften står den på Ladies MTB by night. Tøserne og jeg glæder os til at komme af sted og håber på fast grund i Madsbyparken i aften.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Touborg
    1. december 2009 at

    Det er en udbredt tendens, at folks vestibulære sanser bliver dårligere i voksenårene, da vi ikke længere står frivilligt på hovedet, klatrer og på andre måder stimulerer sanserne.
    Jeg kan sørme også mærke forskel på tidligere og nu. 🙂

  • Reply
    Catarina
    1. december 2009 at

    Aii hvor godt at du nu kan gøre noget ved det med de der øvelser. 🙂

  • Læg en kommentar