Nej, nej. Bare rolig. Vi er ikke sat, selvom de andre cykler heeeeelt der henne.

Vi ligger nemlig forrest i den bagerste gruppe af 2×9 medlemmer, for i dag var der hele 18 der ville med Baghjulets gr. D ud at cykle. Så vi var nødt til at cykle i 2 opdelte grupper, med nogle meters afstand. Det siger vores sikkerhedsregler og det fungerede superfint i dag.
Og hvor er det bare meget sjovere at cykle, når der rent faktisk er nogen, der vil med ud at cykle.
Men ellers vil jeg sige om dagen:
2. tur på racercyklen.
92 km !!!!
4½ time ude på cyklen !!!
Velbekomme!
Så er sæsonen da for alvor skudt i gang.
Men det gik fint. For solen skinnede og halvdelen af vejen havde vi rygvind og på den anden halvdel af turen, sad jeg godt pakket ind. Og selskabet var bare SÅ godt!
Vel hjemme slikker jeg sol på terrassen. Og funderer over, at én af mine klubkammerater mindede mig om, at vi rent faktisk har et BJERG i Sydfrankrig, vi skal ned og besejre til efteråret.
“Vi nakker det bjerg, vi gør, Helle! Det bliver hårdt, men vi gør det sammen. Aftale?”.
“Ja! Aftale”.
Ingen har sagt noget