0 In Hygge

Bike, Pump og juledekorationer

Lørdag startede med en tidlig og kombineret bodybike/pump time. Mens spinning kører rimelig meget på rutinen for mit vedkommende, så er pump (styrketræning med vægte) ret nyt.

De fleste af de fremmødte var rutinerede pump-fitness kvinder plus 3 mænd – den ene var Kaj. Han har nemlig netop meldt sig ind i Lillebælt Sport & Kultur og var der for første gang.

Vi havde 2 instruktører på. Én skulle lede spinningssæssionen, den anden tog sig af halvdelen med pump. Instruktørerne fortalte ret hurtigt, at 1) De var slet ikke var vant til spinning og 2) de fik præstationsangst da de så Kaj i hans prof-cykeltøj fordi han lignede en, der er hardcore på cykel – kunne de mon leve op til ham?

Første spinningssæssion gik fint. Så af cyklerne og ud på gulvet med vægtstænger. Hvis instruktørerne var nervøse for Kaj på cykel, så fik de ham (som de selv sagde) da de fik ham ned på gulvet under en vægtstang 🙂 Her fik han det nemlig ret hårdt.

Da vi sluttede spinning til allersidst, sagde den ene instruktør til Kaj: “Jeg håber du fik noget ud af det – selvom det ikke var lige som at cykle op ad Mount Everest” (!)

🙂

Masser af grin, god hygge og effektiv træning at starte en lørdag morgen på. Vi købte morgenbrød på vej hjem og nød morgenkaffen endnu mere end vi plejer. Senere tog Kaj ud på MTB og jeg omdannede stuen til juleværksted. Jeg fik gæster til juledekorationer. Nu skal det jeg samlede i min bøllehat i Staurby Skov sidste weekend blive til hyggeligt julepynt.

Hvor VAR vi bare kreative.

Nu er her pyntet og fint. December kan bare komme an.

PS. Jeg er ret ØM i arme og overkrop efter Pump.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Fokus på skulderen

Kravebenet er vokset sammen - Det er glædeligt, så man fristes til at skrive: "Det er næsten ikke til at få armene ned". Men det er så det næste problem...

Close