0 In Gymnastik

Vi sås i Svendborg

Landsstævnet 2022 i Svendborg blev (med 1 års corona-forsinkelse) på alle måder en oplevelse for mig.

F.eks. er det dælme første gang i mit liv, at jeg har oplevet at sove SÅ tæt sammen med fremmede mennesker. 47 personer, liggeunderlag-ved-liggeunderlag i gymnastiksalen på Vester Skerninge Skole. Hold da helt kæft! Det her syn mødte mig, da jeg slog øjnene op fredag morgen.

Og ved I hvad? Jeg sov som en sten hver eneste nat! Og jeg må give de andre ret i, at den der festivalstemning giver noget til fællesskabet, som man ikke oplever, når man vælger et hotelværelse ude i byen.

Åbningsparaden torsdag gav virkelig gåsehud. Men den var også hård. Først stod vi og ventede i vores ‘startbokse’ inde i Svendborg by sammen med vores landsdel, som for mit vedkommende var DGI Sydøstjylland (fordi jeg går på et Fredericia hold). Vi ventede (stående!) i 2½ time i den stegende sol! Og selvom der var fest og stemning og dans på stedet, var det hårdt at stå op så længe.

DGI Sydøstjylland er værter i Vejle i 2025 og derfor skulle vi gå til sidst.

Det var sgu lidt hårdt, men til gengæld var ruten en oplevelse af fest og stemning, musik, sang, teater, opvisninger og akrobatik.

Hvor havde folk bare gjort meget ud af det.

Så ud til åbningsceremonien, som var et sus! Solen bagte og vi havde købt os til en ståplads, som blev til en siddeplads i græsset (De andre stod lige op 2 timer mere, nede i folkemængden).

Og kulturministeren holdt tale og sluttede med at sige: “Hav et rigtigt godt Landsmøde“. Landsmøde?! Arh – ikke helt. Men 4 dages Landsstævne og idrætsfest var skudt i gang.

Om aftenen – mega fest med Lars Lilholt i det store telt! De andre kunne huske Landsstævnet i 1994 i Svendborg, hvor Lilholt havde skrevet Landsstævne sangen (og jeg husker bedst det stævne, fordi jeg sad i kø på vej til arbejde på Kellogg’s i Svendborg og tænke “hvad skal alle de mennesker derinde?”.

Shuttlebusser kørte i pendulfart mellem overnatningsstederne. Sent i seng og MEGET trætte ben.

Vores gymnastikopvisning gik smurt.

Og nu siger jeg noget, jeg aldrig troede skulle komme fra min mund: Jeg nød at stå på den scene! Og jeg havde bare lyst til at danse og bevæge mig en time mere – det var alt for hurtigt overstået. Alle var så glade og publikum gav en flot opbakning. Vi takkede hinanden for gode 3 måneders træning og jeg blev inviteret til at være med på holdet igen til vinter.

Fredag aften så jeg de 5.700 efterskole-elevers opvisning og det er det flotteste show jeg nogen sinde har set!

Jeg fik i det hele taget set SÅ meget flot gymnastik i den bagende sol, både ukendte og kendte hold. Og jeg mødte en masse gymnasik-bekendtskaber fra nær og fjern.

Sent lørdag var vi også nogen stykker, der sneg os til at holde øje med Tour de France i Danmark, mens vi gjorde os klar til at vende snuden hjem til Middelfart.

Hold nu kæft – hvor var jeg TRÆT da jeg landede hjemme i sofaen sent lørdag aften, svedig og støvet og iført en bluse, hvor der står “Vi ses i Vejle i 2025”. Hvis jeg er her om 3 år, melder jeg mig også som frivillig i Vejle. Det er sikkert og vist.

Det er søndag. Det er meget tidlig morgen. Jeg skal ud på cykel og mærke Tour de France-stemningen. Det pisser ned lige nu og den regn må godt høre op, for jeg gider ikke ud og være våd.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar