0 Udgivet i Helbredet

Vi tester Danmark

“”Vi tester Danmark” er et stort nationalt projekt, der går ud på at undersøge omfanget og konsekvenserne af sygdom forårsaget af coronavirus blandt borgere i Danmark…”

Og jeg er med …

I dag kom mit testkit.

Mens kartoffelsuppen lavede sig selv, læste jeg materialet grundigt igennem, inden jeg gik i gang.

Jeg stillede det hele parat og sprittede mine hænder af.

Kaj hjalp mig med den lille priktest (“AAAAVVV, FOR HELVEDE!!! – du nød det, din sadist. Indrøm det bare!“).

Ikke noget problem af få blodet til at flyde, med alt det blodfortyndende medicin jeg er på.

Og så er det bare at vente.

15 min.

Stregerne vil afsløre, om jeg har været i nærheden af Corona-virus og dermed har udviklet antistoffer.

Negativ.

Da prøvesvaret ses, står det klart, at mit blod IKKE indeholder Corona antistoffer. Det ville virkelig også have overrasket mig ….

Jeg blev testet (negativ) for Corona, da jeg blev indlagt på hjerteafdeligen i juni. Jeg har ikke være syg siden sidste efterår og det var hverken Corona eller for den sags skyld Influenza.

Jeg har ikke haft feber siden 1980’erne …

Af samme grund er jeg heller aldrig nogensinde blevet vaccineret mod influenza. Hvorfor lade sig vaccinere mod en sygdom man aldrig får? Myndighederne anbefaler lige nu, at alle lader sig vaccinere mod influenza, for at man ikke skal forveksle influenza med Corona. Det har fået danskerne til at stå i kø for at blive vaccineret.

Og nu er de så – ikke overraskende – løbet tør for influenza vaccine!

Jeg er nu egentlig glad for, jeg ikke hoppede med på bølgen og beslaglagde en vaccine. Jeg tror på, der må være nogen derude, der har mere brug for en influenza vaccine end mig.

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar