0 In Vintercup

Vintercup i Gram

I morges da jeg skulle af sted til Vintercup, fandt jeg mine mountainbikestøvler lige præcis i den stand, jeg efterlod dem efter turen på vildspor sammen med Dorthe og de andre, 14 dage tidligere. For mens min elskede den dag forbarmede sig over mig, og vaskede min cykel, så lod han klogeligt mine ulækre støvler stå uberørt hen.

mudderpladderstovler

Det var ellers den dag mine MTB støvler stod deres store styrkeprøve – de holdt fuldstændig tætte! – nu var de godt stive af ugegammelt, indtørret jysk mudderpladder.

Min og Ingers vintercup gik fint. Vejret var rigtig dejligt og det var et flot område at cykle i. Vi fandt 7 poster, svarede rigtigt på 3 spørgsmål og kom nogle minutter for sent hjem.

Det undrede os alligevel, at vi kun havde fået sølle 18 point ..

Så vi måtte ind i beregnerkontoret og spørge hvorfor. Det viste sig, at vi var kommet til at klippe en af posterne lidt skævt, så nogle af prikkerne sad i det forkerte svarområde. Derfor var posten blevet diskvalificeret og talte ikke med.

Bare ærgerligt, Sonny Boy. Så har vi også prøvet det.

Vores næste vintercuptur sammen bliver til januar. Inger er nemlig forhindret i at komme til december og jeg tror ærlig talt ikke jeg gider køre til Odense og cykle en tur alene.

Det var iøvrigt SKØNT at komme på cyklen igen – jeg har holdt cykelpause lige siden den våde Alpetramp for 2 uger siden.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Fredags MTB

Fredag eftermiddag starter med den feeedeste MTB tur sammen med 15 klubkammerater i de feeedeste afkroge af Kongebroskoven, i det simpelthen feeedeste efterårssolskin. Jeg har ellers været lidt agressiv den seneste...

Close