0 In Vintercup

Vintercup på hjemmebane

Tog du nogle billeder“, spurgte min vintercupmakker, da vi var færdige med at køre 4. afdeling af sæsonens vintercup.

Selvfølgelig gjorde jeg det!

Jeg tror de 3 vintercup-makkere jeg har haft gennem de sidste 16. sæsoner, er de mest fotograferede “vintercuppost-klippende” makkere i hele verden!

I dag skulle ikke være nogen undtagelse.

Dorte og jeg var på hjemmebane. Vintercuppen blev kørt fra Brændeskov Hallen i Strib. Den ligger et spytklat fra hvor jeg bor, så jeg kunne cykle til starten, som gik kl. 10.12 for vores vedkommende.

Vi startede med at suse ud og tage post 12. “Jeg ved hvor den ligger! Den vej!”, råbte jeg til Dorte.

Post 12 i hus.

Herefter suuuuuste vi ned ad bakken, ind ad Dæmningen og hele vejen ud ad Nørre Alle, hvor vi hentede post 10 nede ved Færgelejet. Og spørgsmålet, kunne vi svare på 🙂

Så hele vejen ned gennem Vestergade og Kåsvænget, hvor vi klippede post 8 på hjørnet til Tangmosen. Der var en henvisningspost på post 8. Det viste sig, at henvisningsposten lå helt nede ved Gl. Slotsvej. What?! skulle vi cykle hele vejen tilbage, hvor vi lige var kommet fra??

DET gad vi ikke.

Vi fortsatte i stedet til Staurby Skov, hvor vi pustende og snot-snydende klippede post 6.

Her var også en henvisningpost. Den lå ved “Småhøje”. “Jeg ved hvor den er!”, sagde jeg og vi suste gennem Staurby Skov, ud under broen og op ad bakken ved Severin.

Pisss!!!

Nu gik det op for mig, at posten IKKE lå i “bøssernes paradis”, men på den anden side af motorvejen.

Øøøøv! Tidspilde! Vi måtte køre uden om motorvejen og tilbage til Staurby Sporet, hvor vi kunne klippe henvisningsposten.

Herefter fortsatte vi til post 5, hvor vi – ved at kigge ordenligt efter på kortet – reddede os selv fra en gafling. Jeg forklarede Dorte, at det her spor var min smut-vej hjem fra MTB træning, når jeg ikke gad den store bakke, ude på hovedstien gennem skoven.

Post 5 i hus.

Videre der fra og ud af Røjlestien, hvor vi klippede post 11 – og vi kiggede grundigt efter, at vi ikke tog en gafling. Klog af skade.

Tiden var nu ved at være gået, men vi valgte alligevel at gå efter post 3. For at spare tid, tog vi asfaltvejen uden om og da vi kom til stien, hvor post 3 lå et stykke inde, så vi at der var TOTALT MUDRET.

Satme nej! Det gad vi ikke cykle i.

Det er der man mærker, at ens konkurrence-gen ikke er særligt stærkt. Skulle man Gide at knokle sig gennem mudderpladder, for at nå en post 3, som vi ingen vinding (af betydning) havde ved, at nå hen og klippe?

Ikke på vilkår – og heldigvis var vi helt enige. Vi vendte om og cyklede hjem. Tiden var gået – vi ville komme nogle minutter for sent. Vi drønede hjem til start/målområdet i Brændeskovhallen i fuld fart.

Og hvor ER det dejligt, at alle corona restriktionerne er væk. I dag måtte vi mødes i hallen, sågar uden mundbind – sidde og spise suppe og drikke kaffe og snakke om dagens cykelture. Herligt!

Dorte og jeg måtte sande, at selvom man er på hjemmebane og kender terrænet, så kan det både lade sig gøre at køre forkert, at fejldisponere tiden eller at svare forkert på spørgsmålene. Skidt pyt – det vigtigste er, at vi havde en dejlig cykeldag og jeg glæder mig allerede til at komme ud på cykel igen.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar