4 In Vintercup

Vintercupafslutning

Pias og min 8. vintercupsæson sammen sluttede på Hindsholm i dag, med en fed cykeltur, hvor vi for engang skyld gav den fuld gas på vores cykler. Det har ikke sneet på nordøstfyn denne weekend.

Jeg har efterhånden bragt en del billeder af Pia, der klipper poster, her på Helleshyggeblog. I dag skal ingen undtagelse være. Herunder har vi fundet post nr. 1 i den lille by Viby, nord for Munkebo.

Herefter gik det for fulde gardiner op ad Måle bakke, til Kalvehave og derfra videre ud mod Sadelmagermose og Bøgebjerg Strand hvor vi snuppede en henvisningspost. Herunder ligger vores cykler, med Storebælt og Romsø i baggrunden.

Vi havde en sen start i dag og kom i mål som et af de sidste hold. Vi ankom til fællesspisningen et kvarter før tid og først hen ad kl. 14.30 blev buffeten åbnet. Og traditionen tro (fristes man til at sige), var der ikke mad nok! Da de første 100 dødsultne cykelryttere havde forladt buffeten, med tallerkner så fyldt med mad, at de burde sig skamme, så fadene sådan her ud, da vi andre nåede frem:

Jeg åd hvad der kunne tilkomme mig for de 165 kr. den menu kostede. Jeg venter gæster i aften og jeg har MASSER af hjemmelavet Lasagne i ovenen!

Og nu kan jeg dække til 5 personer, med de fine nye vintercupglas 🙂

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Moster Tulle
    7. marts 2010 at

    Sjovt….eller rettere IKKE sjovt – det synes jeg også yngstesønnen har oplevet nogle gange til golfturneringer med “indlagt” spisning – kommer man ud som en af de sidste og dermed også ind som en af de sidste er det ofte nogle meget sørgelige fade man finder. Og det er aldrig godt for en sportsmand (eller kvinde) og slet ikke for en 14-årig dreng, der pr. definition lider af perma-sult ;-). Håber lasagnen var god og mættede….

  • Reply
    Helle
    10. marts 2010 at

    “Perma-sult” – hi..hi… godt udtryk. Moster Tulle – jeg forstår ikke hvorfor dine kommetarer er begyndt at gå i min spambakke …

  • Reply
    Moster Tulle
    10. marts 2010 at

    Er det dér de ender? Undrede mig også forleden over at jeg ikke kunne se, hvad jeg havde skrevet til dig, men regnede med det var et filter, du havde sat op – men sært er det da, for intet er ændret herfra, hverken navn eller mail…..(hvor mon denne så ender?)

  • Reply
    Helle
    15. marts 2010 at

    Næ .. jeg har ikke sat noget filter op. Mystisk …

  • Skriv et svar

    Read more:
    Jeg fik mit hæve/sænke bord

    ”Jeg sørger for der står et hæve/sænke bord og en computer til dig, når du møder på mandag. Jeg ordner det i weekenden. Det er ikke noget problem.”Det var det...

    Close