0 In Vintercup

Vintercupafslutning, med svært tilgængelige poster

Pias og min sidste vintercup sammen fandt sted i Ollerup, med udgangspunkt fra gymnastikhøjskolen, hvor jeg engang så Emilie og efterskolen lave gymnastikopvisning.

vintercupslut14

Kl. 10.17 gik vores start og vi blæste ud på ruten, stilende efter post 10, med en henvisningspost som vi fandt nede bag Hvidkilde Gods.

Så valgte vi post 4, som vi relativt hurtigt fandt. Dernæst gik vi efter post 7 …. og så var det, det gik galt.

Det meget mærkelige var, at både post 7 og 8 viste sig at være SVÆRT TILGÆNGELIGE poster. I hvert fald fra den vej VI kom. . Kender man den med, at komme bærende ud af et krat, med sine cykler, mens alle de andre kommer cyklende af et reglementeret spor, vi har ikke havde fundet?

Efter at have kørt rundt og rundt og ledt efter post 8, opgav vi og forsøgte egentlig bare at komme ud af skoven ved Syremose. Vi kørte efter lyset og solen og fandt ud … skisme – der stod post 8 ?! OK. Vi klippede den.

Så ellers hjemad. Tiden var i den grad gået. Vi havde brugt evigheder i skov og terræn. Vi kom ind 4 minutter for sent, med kun 5 poster.

Jamen, er det ikke skønt?! Det bliver aldrig kedeligt, at køre vintercup. Selv efter 11 sæsoner, kan man blive væk.

Sikke et held, at jeg allerede har fundet mig en ny makker til næste år. Inger er kommet af med sin makker (han var for ung!). Jeg tror vi bliver et godt team. Vi har samme holdning til at cykle – vi gør det for sjov. Nu håber jeg bare, at Pia også finder en ny makker inden efteråret.

Efter løbet, var der fællesspisning.

vintercupslut14-2

Menuen stod på “Flyvende Jakob” – Ollerup Gymnastikhøjskoles nationalret. Afslutningmiddagen bar præg af, at køkkenet i Ollerup er vant til at bespise MANGE og SULTNE sportsfolk – masser af mad og hurtig og praktisk servering.

Den her weekend gik alt, alt for hurtigt.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
To cycle or not to cycle

"To cycle or not to cycle"? Det er et dumt spørgsmål ... Jeg har jo ferie. Soveværelsesprojektet er færdigt og dagholdet cykler kl. 10.00 Og så skinner solen jo -...

Close