0 Udgivet i Hverdagen

Visuel hukommelse

Jeg har selvfølgelig mine billedfavoritter, men det er også tit, jeg har brug for nogle andre billeder – og her kommer min egentlig helt gode visuelle hukommelse mig til gode.

Som nu i morges. Jeg satte lidt klubblad op, mens jeg indtog morgenkaffen, stående ved mit hæve/sænkebord. Det må jeg godt,  bare jeg senest lukker ned kl. 07.35 – ellers kommer jeg for sent på arbejde.

Jeg lavede et lille notits om nogle hjælpere og skal bruge et billede til at krydre teksten. “Hvad har vi, hvad har vi ..?” (tænke-tænke)

Hjælpere til motionscykelløb … Det er sådan nogen der tager tid og slæber materiel frem og tilbage og langer bananer ud fra depoterne.

Bananer … “Hvad har vi, hvad har vi…?” (tænke-tænke) (*dum, dum* … “Når der kommer en båd med bananer …”)

En båd med bananer?

En BOD med bananer!!

Hey – Tour de Vestfyn, 2005! Depotet ved Ejby Brugs! Ellen Marie i medhjælperblusen ved … en BOD med bananer.

Ha! Der har lige det billede, jeg skal bruge nu. Fotografen – det er selvfølgelig Gert.

hjælpere by you.

Da jeg sad på cyklen kl. 07.45 på vej til arbejde, slog det mig pludselig: “Sig mig?! Huskede jeg at lægge make-up i dag…???” Det gjorde jeg heldigvis … Så vidt for min gode hukommelse :-/

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar