0 In Bakker

Vold mod kroppen

Jeg har sovet ad H…… til i nat, efter tirsdag aftens cykeltur, hvor jeg kørte VOLD mod mig selv. Hvorfor lærer jeg aldrig at stå af i tide, når jeg kan mærke, jeg er kommet med på et forkert hold? Hvor svært kan det være, at dreje fra og vælge sit eget tråd?

Enten kørte gruppe 35 km/t – eller også stod den stille – helt stille – midt på vejen, mens de ventede på bagtroppen, som lå laaaaangt bagud.  (”Har I defekt”, spurgte jeg? Næ – de ventede bare på bagtroppen. OK? Der var måske andre metoder …?)

Jeg begyndte at sidde og kigge på min Garmin. Jeg kunne se, at gruppen startede sammen (efter sammel-op-stoppene) og måske satte i gang med 30 km i timen – men inden for de næste 10 minutter steg og steg gruppens hastighed og feltet brækkede over igen-igen. Jævn fart og man var sat af …

Så kunne jeg lige så godt have holdt min jævne fart alene.

Feltet var generelt strakt en halv kilometer ud, selv på flade stræk – vi var 15 mennesker, der tilfældigvis cyklede samme vej.

Så mister jeg fuldstændig motivationen ….

Vi kørte på mange hårde bakker og det var på den allerførste af dem, at jeg drejer hovedet til venstre, for at se hvem der ligger på siden af mig.

Det var jo Michael! Som jeg cyklede rigtig meget med i 2008.

Daaaws! Long time no see”, sagde vi i mundet på hinanden, og så: ”Det er GODT NOK længe siden, vi to har hængt på bakkerne sammen”.

Det gjorde vi altid, dengang Michael cyklede sidst. Helle & Michael – bagerst på bakkerne. Det ser ikke ud til, vi har udviklet os en pind. 🙂

På én af bakkerne, lagde Michael en hånd i min ryg.

”Nej! Jeg vil stadigvæk ikke skubbes!”, sagde jeg.
”Årh – det er også rigtig
”, sagde han. ”Det er dig der ikke vil skubbes. Det havde jeg glemt … Det var venligt ment”

Jeg ved det. Men ingen nærkontakt på to hjul, tak. Jeg skal nok komme op selv.

Efter 1½ time kom smerterne. Primært i benene, men også i lysken, lænd, hofter, arme – oooondt overalt.

Ondt i blodet!

Ondt i vævet.

Ondt i knoglerne.

Hvad var det nu AP og jeg snakkede om, under vores 1200 kilometer lange biltur til Paris?

Smerter = mangel på sukker!

Piss!!  Jeg havde ikke nogen gel med.

Så ligger man, som man har redt. Nu betaler jeg prisen. Så ka’ hun lær’ det ka’ hun – og det gør jeg sikkert ikke alligevel.

I nat havde jeg så meget uro i kroppen og så mange smerter, at det ødelagde min nattesøvn.

Så ved jeg, at jeg har gjort VOLD mod min krop.

Og i morges vejede jeg 900 gram mindre end tirsdag morgen. Nu drikker jeg vand og spiser kulhydrater (grønsager!) – jeg tror vitterligt, jeg er kørt flad.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Lønsamtale

Vi nærmer os den første og dermed den første lønningsdag i mit nye job.  I dag kaldte bogholderen mig ind. Han er selv ny, startede 14 dage før mig. Han...

Close