1 In Hygge

Weekend med mange møder

Hvor har det bare været en dejlig og lang weekend, hvor jeg har mødt en masse dejlige mennesker.

Det startede med Rands Fjord Rundt. Her mødtes jeg med Pia og Kit og vi cyklede i solskinsvejr, bare ben og arme og vi kørte over målstregen side om side, efter en kanon god tur. Billeder herunder er taget i startområdet – læg mærke til det GIGANTISKE krydstogtskib, der lå til kaj ved havnen i Fredericia. Det var flot.

hyggeligweekendmedrandsfjord

Jeg måtte skynde mig hjem og af sted til Melfar 24, hvor jeg som sædvanelig havde vagt i sekretariatet både fredag aften og lørdag morgen.

Her mødte jeg Catarina, som jeg havde hyret ind som fotograf. Hende har jeg kun mødt to gange i mit liv. Første var da hun hjalp mig med at sætte min første WordPress blog op og jeg fik “hovedet fuld af html”. Anden gang var til blog-træffet i Middelfart for 5 år siden. Alligevel føler vi næsten vi kender hinanden – sådan er det efter snart 10 år i blogland.

hyggeligweekendmedcatarina

Og så fik jeg jo besøg af Emile, som jeg ikke har mødt i laaaang tid – flere uger må det være. Hun og Nikoline var også i hjælpertrøjen. Catarina forevigede dem foran sponsorvæggen.

hyggeligweekendmedpigerne

Og endelig mødtes jeg med forældre. Fik aflagt et lille besøg, nu da de jo bor lige i 24-timers løbets baghave. Og Laura og Lillebror, som også var på besøg. Laura morede sig i 24-timersløbets børneparkering.

hyggeligweekendmedlaura

Sidst men ikke mindst mødte jeg bedårende lille Martha for første gang. Hun er mine forældres lille “gud-barnebarn” (kunne man jo kalde hende). Hun har den alder, som hendes mor havde første gang jeg så hende, dengang hun kom … ikke med storken, men med en flyvemaskine fra Indien og lille Martha har arvet sin mors gyldne glød.

Søndag aften … jeg er mættet af dejlige indtryk og klar til at tage hul på en ny uge.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Catarina
    8. juni 2015 at

    Det var virkelig hyggeligt at være en smule med og skøn stemning der er til det løb. Sådan lidt festival stemning og alle de deltager var i højt humør. 🙂

  • Leave a Reply

    Read more:
    Med hovedet fuld af html

    Så er det ligefør det sker! HyggeHelle er snart klar til at flytte i eget hus. Catarina har været forbi og jeg er kommet 10 lange skridt nærmere en flytning...

    Close