2 In Familie

Wienerbrød og peanuts

Det kommer til at tage et par døgn, at få “ryddet op” efter dagen i går.

Det startede omkring ved middagstid. Vi havde besøg af en leverandør. Det var der ikke noget nyt i, han kommer tit. Der var heller ikke noget nyt i, at han havde kage med. Det har han også tit.

Det nye var, at jeg tog et STORT stykke!

Den første halvdel smagte godt. Så begyndte det at blive “for meget” og der skulle jeg selvfølgelig have tømt tallerknen ned i papirskurven under mit skrivebord.

Det gjorde jeg ikke …

Og således kunne jeg ellers sidde der resten af arbejdsdagen og mærke marengssukkeret flyde videre ud i blodbanerne!

Så var der de der peanuts, Kaj måtte have og fik. Jeg kunne selvfølgelig have ladet ham klare dem selv.

Det gjorde jeg ikke …

Han placerede skålen ca. 30 cm væk fra mit sofahjørne. Prøvede forsigtigt ….. jeg kunne godt nå dem. Inden sengetid havde jeg sendt adskellige hundrede gram Peanuts ned til Wienerbassen – “hils hvor I kommer frem”. Herfra kunne Peanutolien så brede sig til fedtdepoter og hjertekarsystemer …

Da jeg vågnede i morges Kl. 07.00 ruskede jeg i Kaj og spurgte: “Skal vi ikke pjække fra spinning?”.

Det syntes han heldigvis ikke…

Så nu er vi oppe og i tøjet. Taskerne er pakkede. Ready to take off. Den skal have hele armen på cyklerne skal den og i morgen er der Vintercupafslutning.

Det skal vare længe, inden jeg spiser wienerbrød og peanuts igen!

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    MrsBaloui
    28. februar 2009 at

    Peanuts er ellers gode nok, hvis bare det er i den rå form 😉
    Jeg har også haft en lignende uge… Tirsdag på kursus, onsdag reception og dinner med leverandørerne, torsdag receptionsrester på arbejde og fællesmad i SFO. Og kun een dag nåede jeg i løbetøjet. Godt jeg kom ud at løbe i dag også 😉

    Håber jeres spinning ar super!

  • Reply
    Leo
    1. marts 2009 at

    Enig mht peanuts. De indeholder naturligvis stort set uendeligt mange kalorier, men ellers er de ikke usunde. Slet ikke som wienerbrød og ost…

  • Læg en kommentar