3 In Alkohol og alkoholfri

Yesss!

Stiger op på vægten søndag morgen. Yessss! Nålen peger den rigtig vej – nedad.

4 kg. fra 2013 store mål: Ind i normalvægtsområdet!

Det mål har jeg haft før, men i år, gjorde jeg noget ved det. Der er ikke mange uger tilbage af 2013, så jeg må være skarp for at nå sidste etape.

Den mest gennemgribende livstilsændring jeg foretog i 2013, var at blive alkoholfri. Slut med hygge-rødvin i tide og utide.

Der er dage hvor jeg tror det har været den største kilde til årets vægttab.

Jeg har det meget bedre fysisk, fordi jeg har mindre at slæbe på og føler mig bedre tilpas i mit hylster.

Og jeg har det meget bedre psykisk – (det må være sådan det føles, at være en ryger, der er holdt op) – fordi det er en stor tilfredsstillelse at føle, at man ikke længere gør noget ved sig selv, som er skidt.

Jeg ville gerne lade være med at drikke rødvin, men jeg kunne ikke lade være. Hold kæft, hvor var jeg GAL på mig selv, når jeg gjorde det alligevel. (Jeg kender nogen, der har det sådan med chokolade og kage). Nu er jeg ikke GAL på mig selv længere – det er helt rart.

Min krop er min samarbejdspartner – den skal have det bedste, for at kunne yde det bedste for mig.

En anden positiv bivirkning …. hvis der er en sammenhæng? …. er der en sammenhæng?

Mon der VIRKELIG er en sammenhæng?!?

Det er, at jeg i 2013 er gået fra 50 årlige migræneanfald til 2 …

To!!

Det er sgu for vildt! Jeg burde ringe og fortælle det, til min neurolog.

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    skoge
    17. november 2013 at

    Lækkert, at dine forskellige kampe har resulteret i dels bedre helbred (mingræneanfald) og en endnu sundere levevis (alkohol) i såvel vægttab og som jeg læser mellem linierne – et meget bedre selvværd ! – Stort og velment tillykke herfra. Du ER sej Helle.

  • Reply
    Helle
    18. november 2013 at

    Tak skal du have 🙂

  • Reply
    Merete
    19. november 2013 at

    Den med migrænen kender jeg alt til!
    Super godt gået Helle 🙂

  • Læg en kommentar