0 Udgivet i Livskvalitet

Nordic Yoga Festival kommer tilbage

Jeg blev SÅ glad da jeg så, at Nordic Yoga Festival kommer tilbage, efter 2 års corona pause.

Jeg var med i 2018 og i 2019 (sammen med Kaj) – vi havde en fed, fed oplevelse. I 2020 havde jeg også billet, men det blev som bekendt corona- aflyst.

Men til august kommer Nordic Yoga Festival tilbage og jeg skal bare SÅ meget have billet.

Der er lige startet et nyt yogahold i mit fitness center, et der for en gang skyld IKKE ligger om formiddagen, og som jeg derfor kan deltage i. Jeg prøvede for første gang i sidste uge.

Kæft mand, det var hårdt for kroppen, når man ikke er vant til det. Man ligger længere i stillingerne i Yoga, end man gør til Pilates og vi kørte nogle lange “hot” flow sessions, hvor det begyndte at værke i lændestykker og kravebensskruer. Der hvor smidigheden ikke rakte, fik vi udleveret nogle remme, så vi kunne strække vores kroppe til det yderste alligevel. Yogalæreren var noget ambitiøs på vores vegne (synes jeg). Deltagerne på holdet var nogetlunde de samme, som plejer at komme til Pilates.

Vi sluttede øvelserne af med en eagle-pose og det der med lige at slynge det ene ben rundt om det andet, det kan man ikke når man har fede lår!!

Det havde yoga-læreren ikke …

Jeg får et hårdt ugeprogram de næste uger: Gymnastik, Yoga, Pilates, Gravel-biking … (gåture pt. sat på pause pga. blødende vabler efter nye sko)

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar