0 In Gymnastik

You never forget your first time

Så er jeg hjemme igen efter 4 dages DGI Landsstævne – mit første. Og der er som bekendt ikke noget, som at opleve noget første gang.

Faktisk bør man en gang imellem spørger sig selv (eller andre): Hvornår har DU sidst gjort noget, for første gang?

Mit svar er så: Jeg har været til Landsstævne og (ikke mindst) trænet til og lavet opvisningsgymnastik for første gang ever. Det har været krævende – til tider kaotisk i krop og hovede – og rigtig sjovt!

KIF/AB holdet samledes en times tid før opvisningen, som skulle finde sted på en lidt kedelig plads i Ålborg (nitte-gevinst) ret tidligt fredag formiddag, hvor der ikke kom så mange forbi.

Til gengæld kom solen.

Og det var rart, for torsdag aften var meget våd og kold efter parademarch og mange timer stående under åbningsceremonien. Kaj og jeg var allerede MEGET glade for det hotelværelse, Kaj i sidste øjeblik havde været så heldige at få, lige ved havnefronten (bemærk ‘Hotel’ til venstre i billedet herunder. Her bor vi).

KIF/AB holdet fik solskin fra vi varmede op bag tribunen, under selve opvisning (som forløb fint) og bagefter, hvor vi fejrede det med boblevand og chips og god stemning. En super holdånd. Jeg har helt klart fundet mit nye KIF hold (nu hvor jeg er sat af det gamle).

Resten af dagen driblede vi rundt og oplevede stemningen. Jeg har set rigtig meget gymnastik! Og om lørdagen kom solen frem, efter 2 dages silende regn. Gulvene, der var lagt ud, blev nu så varme, at gymnasterne fik brandvabler under de bare fødder.

I solskin stod havnefronten præcis så flot, som arrangørerne fortalte den ville, under workshoppen til årsmødet i november.

Jeg har hørt mange gode koncerter under Landsstævnet. Shoppet sportstøj og souvenir, spist god mad. Været i workshops. Snakket med mange bekendte og mødt nye mennesker.

Vi fik også lagt vejen forbi cykelarrangementerne, der var placeret lidt uden for epicenter af Landstævnet.

Lørdag skulle Kaj og jeg så køre vores 120 km lange motionscykelløb, som vi havde været tilmeldt i trekvart år.

Havde vi lyst?

For pokker – vi befandt os midt i Danmarks største idrætsfestival sammen med 26.000 andre mennesker. Der var SÅ meget at opleve her. Skulle vi så vælge, at bruge dagen på en gudsforladt landevej – Kaj og jeg alene?

Nej!

Det kan vi da altid gøre! Så vi stillede slet ikke til start. Racercyklerne blev aldrig pakket ud, kun vores transportcykler blev flittigt brugt, når vi skulle rundt i midtbyen, hvor vi havde det rigtig godt.

Søndag gik turen hjemover. Landsstævnet var slut. Næste gang er det lokalt – i Svendborg 2021.

Vi aflagde lynvisit i Tilst og Skæring og sad i kø på den østjyske motorvej, inden vi landede herhjemme efter nogle gode dage.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Projekt “Resten af livet …” status maj

Det er allerede Grundlovsdag. Jeg må have fulgt op på Lillebrors livstilsomlægningsprojekt - "Projekt resten af livet ..:" - på vej ned fra 136 kg. Jeg checker hans træningskalender: Målet var...

Close