0 In Litteratur & Læsestof

“Zehras flugt”

Jeg er halvvejs igennem “Zehras flugt” og de rædsler, som hovedpersonen “Mlada Sestra” – Lillesøster – og hendes familie har gennemgået, er så forfærdelige, at det næsten ikke har været til at bære.

Nu er hun landet i København, hvor lastbilchaufføren har læsset hende og hendes mor af en postgang for tidligt (destinationen var Sverige). Det første de møder i Danmark er en rar cyklist bag Københavns hovedbanegård. “Welcome to Denmark”, siger han og viser dem vej til nærmeste politistation og til en ligeså rar dansk politimand, som byder på te og vingummi.

Så bliver de kørt til Sandholtlejren og dernæst følger den gribende scene, hvor mor og Zehra skilles (og tror de alligevel skal dø). De sættes i forhør, og bliver spurgt, om de er en slags “bekvemmeligheds turister”. Det ved Zehra ikke hvad er, så hun kan ikke svare.

Men hun genforenes med mor på værelset i indkvarteringscentret i Tåsingegade og beskrivelsen af, hvordan de nyder en “Sarah Bernhardt” kage den første aften (med drikkevand i hanen, varme dyner og ingen farer for artelleriangreb) er nærmest himmelsk – men kort …

for straks efter overmandes de af sorg, over de familiemedlemmer de har efterladt hjemme i det sønderbombede Bosnien.

Jeg vender næste blad og iler videre i historien …

Jeg kan ikke vente på, at finde ud af, om storesøster Esma virkelig lever eller om storebror Samir mon har lidt samme skæbne som faren, som allerede er identificeret i en af Screbrenicas massegrave.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar