“Blå Portvagt”

I går mødte Kaj og jeg til vores frivilligjob på Rock under Broen kl. 18. Her har vi været frivillige før, fra 1995 og 12 år frem. Vi stod i bar og tjente penge ind til fodboldklubben (det var skide sjovt, og hårdt). I år skulle vi tjene penge ind til Baghjulet (som jo ikke rigtig har nogen indtægter mere, fordi vi ikke laver Tour de Vestfyn mere).

Vi havde meldt os til “Blå Portvagt” og nu var vi spændte på hvad DET mon indebar.

Vi mødtes en flok og blev fordelt mellem nogle ansvarlige event-medarbejdere. Jeg fulgte med Janni. Hun ledte os først flokken hen til Bents post. Han skulle stå ved den bom, der åbnede og lukkede for trafik indtil backstage. Så fulgte vi David hen til hans post, ved køkkenindgangen til backstage. Vi blev allesammen udstyret med radioer, så vi kunne kommunikere med hinanden.

Så fulgte Jannie Jens hen til sin post ved opgangen til scene. Og så fik jeg anvist min vagtpost: Jeg skulle stå ved indgangen til artisternes aller helligste safe-zone i backstage området. Der hvor KUN artister havde adgang og hvor de ikke engang måtte tage gæster med ind. Der hvor de klædte om og fik massage og varmede op. Her skulle de kunne være i fred og sidde og pille næse uden at nogen fotograferede dem. Det skulle JEG sørge for, blev håndhævet.

Kom bar’ do! Jeg var klar.

Jo, jo. Så jeg fik set nogle rock-stjerner i bar mave i går. Nogle kendte jeg (Peter AG, f.eks.). Andre anede jeg ikke hvem var. Det var næsten pinligt at stoppe “en stjerne” og bede om at se hans adgangsarmbånd til området, når han måske havde en forestille om, at man vidste hvem han var. På den front var jeg den hel rigtige til jobbet.

Det regnede. Men heldigvis havde ham på dagvagten efterladt en paraply. Det blæste, men heldigvis stod jeg i nogetlunde læ. Der var faktisk også fredeligt. For man stod jo bag scenen og der var ingen gæster og ingen fulde folk. Kun folk på arbjde.

Det var satme kedeligt!

Derfor var det også rart, da jeg efter 3 timer stående der, blev afløst af nogen fra “akut-teamet”, så jeg kunne gå til pause. De viste sig at være 2 unge gymnaster fra Randers, der tjente penge ind til en rejse med deres gymnastik hold. De tog over og jeg kunne gå men en tur og få tisset af. Jeg var tilbage efter en halv time (og havde lidt dårlig samvittighed over at efterlade de to unge drenge på den kedelige vagtpost), men da jeg kom tilbage spurgte de forskrækket:

“Er du allerede tilbage?? Du må gerne gå en tur mere. For vi er store fans af Christoffer og vil vil gerne se ham og vi har lige fået lov til at holde hans paraply når han går på scenen – de andre bliver helt vildt misundelige, når de hører om vores job!”

DEN glæde, ville jeg sørme da ikke tage fra drengene. Så jeg gik en tur mere :-). Selv kender jeg kun Christoffer som ham der er gift med hende influenceren Cille-mouse, der skrev bogen “Instagrim”, der vakte vild forargelse og endte i en shitstorm. Men jeg genkendte nu hans musik fra radioen kunne jeg høre, da han gik på scenen. Og det var jo virkelig godt.

Straks artisterne var færdige med deres optrædener drog de hjem, så området blev hurtigt affolket. Når jeg kedede mig kunne jeg stå og betragte de sjove bannere RUB har fået laver, over alle årerne. Jeg kunne huske mange koncerter. F.eks. den fra det første år med jeg var frivillig med D.A.D og Joe Cocker.

Jeg var overrasket over at se, at RunRig spillede i 2001, for der var jeg til stede og jeg husker det ikke. Shit mand, jeg er blevet RunRig fan for sent i livet.

Jeg følte mig ærlig talt lidt glemt omkring midnat. Hvornår ville jeg blive løst af den vagtpost her?? Så da Christoffer og Band drog hjem til København (jeg kendte deres program fra en lang snak med deres chauffør, som også kedede sig) og der ikke var flere artister at passe på – ja, så skred jeg sgu.

Kaj var blevet løst fra sit job som vagt ved indgangen til “Champagne baren” hvor der var DJ’s på (han havde nærmest spasmer efter 7 timers technorytmer). De unge Randers drenge fortalte mig med store øjne, at ham den sorte der stod derover var DJ Aligator. Ham kendte jeg heller ikke, da jeg fik en lille snak med ham.

I hjælper teltet sad Kaj og nogle af de andre og ventede på grill-pølser. Det fik vi kl. 01. Herefter kunne vi cykle hjem i seng. Heldigvis var den værste trafik af fulde mennesker væk. Jeg hørte, at 16.000 mennesker var til Rock under Broen fredag og at der kommer 22.000 lørdag. Satme mange mennesker. Kan det virkelig passe?

Under alle omstændigheder et fantastisk arrangement vores by har og så lige uden for vores vinduer. Lillebæltsbroen er en smuk kulisse.

I aften kan vi nøjes med at nyde musikken fra terrassen.

14 timers frivilligt arbejde leveret af Kaj og jeg. 1400 kr. i klubkassen til Baghjulet fra os.

Roger, Over and Out herfra.